1. Mosebog 2:1-17

På den måde blev himlen og jorden og alt liv skabt. Skaberværket var nu fuldført, og Gud hvilede på den syvende dag. Han velsignede den og indviede den til hviledag. Da Gud skabte verden, var der først ingen grønne planter eller buske på jorden, for han havde endnu ikke ladet det regne. Der var heller ingen mennesker til at dyrke jorden. Men der vældede vand frem af jorden og vandede dens overflade. Så formede Gud et menneske af jorden og blæste livsånde i dets næsebor, så det blev et levende væsen. Gud havde plantet en have i Eden mod øst, og dér anbragte han nu det menneske, som han havde skabt. Gud havde plantet alle slags smukke træer i haven, træer med en mængde frugt. Midt i haven stod livets træ og træet, der giver kendskab til både godt og ondt. I Eden udsprang en flod, som vandede haven. Derfra delte den sig i fire andre floder. Den første flod hedder Pishon. Den bugter sig omkring landet Havila, hvor der findes guld af fin kvalitet samt bedellium og ædelsten. Den anden flod kaldes Gihon. Den løber gennem landet Kush. Den tredje flod kaldes Tigris. Den løber langs med Assyriens østgrænse. Den fjerde flod kaldes Eufrat. Gud satte mennesket, Adam, i Edens have, for at han skulle passe den, og han sagde til ham: „Du må spise frugten fra alle træerne i haven undtagen det træ, som giver kendskab til både godt og ondt. Hvis du spiser af den frugt, skal du dø.”

1. Mosebog 2:1-16-17