Første KorintherbrevUddrag

Sejrsprisen

Paulus er indstillet på at gå så langt, det er muligt, for at få mennesker til at lytte til evangeliet. Han fortæller, at han er parat til at gå på kompromis med sig selv – dog uden selv at miste sit fokus. Han kalder sig fri, fordi han tror på Jesus. Sådan må vi også tænke om os selv. Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige, står der i Kolossenserbrevet 1,13. Oversat til vores tid siger han, at det er nødvendigt at møde mennesker der, hvor de er, selv om det er et andet værdisæt end vores, hvis vi skal nå frem med evangeliet.

Sammenligner vi mennesker som en have med hegn omkring, så er der tre havelåger – den åndelige, fysiske og følelsesmæssige. Den åndelige er generelt altid lukket, så måske skal vi vælge den fysiske og følelsesmæssige havelåge, hvis vi skal møde mennesker i det liv, de forstår, for at få fortalt dem om Jesus. De to låger står nemlig altid åbne. Med sin adfærd i mødet med den ikke kristne udfordrer Paulus os til at overveje, hvor langt vi er parate til at gå i evangeliets tjeneste. For mange af os vil det sikkert være lidt fremmed, at vi skal ofre noget af os selv, hvis det kræves i mødet med den kirkefremmede – men det er det, Paulus anviser.

I Korinth blev der afholdt ”Olympiske Lege”, der blev kaldet de Isthmiske Lege. De blev afholdt to gange om året og var derfor kendt af alle. Så Paulus benytter det kendskab til at illustrere, hvad vi som kristne skal være opmærksomme på for at få sejrsprisen – det evige liv. Ikke sådan at forstå, at det afhænger af os at blive frelst, men så vi bliver ved med at være opmærksomme på, at vi er bedst til at fare vild – så vi fastholder fokus – holder hele vores ”krop” i form.

Refleksion: Prøv at læse vers 19-23 igen ganske langsomt og overvej, hvad det betyder i dit liv.

Bøn: Hjælp mig til at være alt for alle for i det mindste at frelse nogen.