Titusbrevet 2:1-8
Titusbrevet 2:1-8 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Du derimod, tal, hvad der sømmer sig for den sunde Lære: at gamle Mænd skulle være ædruelige, ærbare, sindige, sunde i Troen, i Kærligheden, i Udholdenheden; at gamle Kvinder ligeledes skulle skikke sig, som det sømmer sig hellige, ikke bagtale, ikke være forfaldne til megen Vin, men være Lærere i, hvad godt er, for at de maa faa de unge Kvinder til at besinde sig paa at elske deres Mænd og at elske deres Børn, at være sindige, kyske, huslige, gode, deres egne Mænd undergivne, for at Guds Ord ikke skal bespottes. Forman ligeledes de unge Mænd til at være sindige, idet du i alle Maader viser dig selv som et Forbillede paa gode Gerninger og i Læren viser Ufordærvethed, Ærbarhed, sund, ulastelig Tale, for at Modstanderen maa blive til Skamme, naar han intet ondt har at sige om os.
Titusbrevet 2:1-8 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Du, derimod, skal undervise om det, der hører med til den sunde lære. De ældre mænd skal vise selvbeherskelse og værdighed, de skal have sund fornuft og være et forbillede i tro, kærlighed og udholdenhed. De ældre kvinder skal ligeledes opføre sig på en måde, der sømmer sig for kristne. De må ikke løbe med sladder eller være drikfældige. De skal være gode vejledere, som kan hjælpe de unge kvinder til at elske deres mænd og tage sig af deres børn og til at leve fornuftigt og moralsk uangribeligt. De skal også lære at være gode husmødre, der er villige til at underordne sig deres mænd, så Guds ord ikke kommer i vanry. Du skal anmode de unge mænd om ligeledes at være fornuftige i alt, hvad de foretager sig, og du skal selv være et godt forbillede. Din undervisning skal være uangribelig og værdig. Den skal være korrekt, så du vinder respekt hos dem, der gerne vil modsige dig, men ikke kan finde noget dårligt at sige om os.