Højsangen 2:7-17
Højsangen 2:7-17 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Jeg besværger eder, I Jerusalems Døtre! ved Raaerne eller ved Hinderne paa Marken, at I ikke vække eller forstyrre den kære, førend hun har Lyst dertil. Min elskedes Røst! se, der kommer han, springende over Bjergene, hoppende over Højene. Min elskede er lig en Raa eller en ung Hjort; se, han staar bag vor Væg, han ser ind igennem Vinduerne, kiger igennem Vinduesgitteret. Min elskede svarer og siger til mig: Staa op, min Veninde! min skønne! og gak frem. Thi se, Vinteren er forbi, Regnen er gaaet over og dragen bort. Blomsterne ere komne til Syne i Landet, Sangens Tid er kommen, og Turtelduens Røst er hørt i vort Land. Figentræet har udskudt sine smaa Figen, og Vinstokkene staa i Blomster og dufte; staa du op, min Veninde! min skønne! og gak frem! Min Due i Klippens Revner, i Fjeldvæggens Skjul, lad mig se din Skikkelse, lad mig høre din Røst! thi din Røst er sød, og din Skikkelse er yndig. Griber os Rævene, de smaa Ræve, som fordærve Vingaardene; vore Vingaarde staa i Blomster. Min elskede er min, og jeg er hans, som vogter Hjorden iblandt Lillierne. Indtil Dagens Luftning kommer, og Skyggerne fly, vend om, bliv lig, min elskede! med en Raa eller en ung Hjort paa Adskillelsens Bjerge!
Højsangen 2:7-17 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
„Jerusalems unge piger, lov mig ved gazeller og markens dådyr, at I ikke vækker kærligheden, før tiden er inde.” „Jeg kan høre min elskedes stemme. Han er på vej hen til mig! Se, dér kommer han løbende over bjergene, springende ned ad bakkerne som en gazelle. Se, nu står han uden for muren, han kigger ind gennem vinduesgitteret. Min elskede siger til mig: ‚Stå op, min smukke! Kom med! Se, vinteren er forbi, nu er det forår. Blomster skyder op af jorden, fuglene synger af glæde, turtelduerne kurrer overalt i landet. De første figner er kommet, vinrankens blomster spreder deres duft. Stå op, min elskede! Kom, du skønne, kom med mig!’ ” „Min due, hvorfor gemmer du dig bag klippen? Lad mig se dit ansigt og høre din stemme, for din stemme er bedårende, og dit ansigt er yndigt. Lad os fange alle de små ræve, som vil ødelægge vores kærligheds blomstrende vingård.” „Min elskede, du er min, og jeg er din. Du græsser din flok mellem liljerne, til dagen bliver sval og skyggerne lange. Kom springende tilbage som en gazelle hen over de ujævne bakkeskråninger.”