Romerbrevet 10:8-13
Romerbrevet 10:8-13 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Skriften siger nemlig også: „Du kender allerede budskabet. Det er i dit hjerte og på dine læber.” Og det er netop det budskab om tro, vi forkynder. Hvis du ærligt kan sige: „Jesus er herre i mit liv”, og hvis du i dit hjerte tror på, at Gud oprejste Jesus fra de døde, så får du det evige liv. Gud accepterer og giver evigt liv til alle, som har troen i hjertet og med munden bekræfter Jesus som deres herre. Skriften siger også: „De, der tror på ham, vil ikke blive skuffede.” I det stykke er der ingen forskel på jøder og andre folkeslag, for de har alle den samme Jesus som deres Herre, og han giver sin rige velsignelse til alle, der råber til ham om hjælp. Der står nemlig skrevet: „Enhver, der råber til Herren om hjælp, vil blive frelst.”
Romerbrevet 10:8-13 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Men hvad siger den? Ordet er dig nær, i din Mund og i dit Hjerte, det er det Troens Ord, som vi prædike. Thi dersom du med din Mund bekender Jesus som Herre og tror i dit Hjerte, at Gud oprejste ham fra de døde, da skal du blive frelst. Thi med Hjertet tror man til Retfærdighed, og med Munden bekender man til Frelse. Skriften siger jo: „Hver den, som tror paa ham, skal ikke blive til Skamme.“ Thi der er ikke Forskel paa Jøde og Græker; thi den samme er alles Herre, rig nok for alle dem, som paakalde ham. Thi hver den, som paakalder Herrens Navn, skal blive frelst.