Johannesʼ Åbenbaring 2:26-28
Johannesʼ Åbenbaring 2:26-28 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
De, der vinder sejr og bliver ved med at udføre mine gerninger lige til det sidste, vil jeg give autoritet over folkeslagene, den samme magt og myndighed, som min Far har givet mig. Med jernscepter skal de knuse de genstridige, som man slår de mislykkede lerkar i stykker. Den, der sejrer, vil jeg også give morgenstjernen.
Johannesʼ Åbenbaring 2:26-28 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Og den, som sejrer, og som indtil Enden tager Vare paa mine Gerninger, ham vil jeg give Magt over Hedningerne; og med en Jernstav skal han vogte dem, ligesom Lerkar sønderknuses, ligesom ogsaa jeg har modtaget det af min Fader; og jeg vil give ham Morgenstjernen.