Salmernes Bog 97:1-7
Salmernes Bog 97:1-7 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Herren er konge, lad jorden juble! Lad de fjerne lande glæde sig! Skyer og mørke omslutter ham, retfærdighed og ret er hans trones grundvold. Foran ham kommer der en ild, som opbrænder alle hans fjender. Hans lyn oplyser verden, jorden ser det og bæver. Bjergene smelter af frygt foran ham, for han er den Mægtige, jordens Herre. Himlene udråber hans godhed, folkene ser hans herlighed. De, som beder til afguder, bliver til skamme, de praler af deres håbløse guder, men alle afguder bliver underlagt Herren.
Salmernes Bog 97:1-7 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Herren regerer! Jorden fryde sig, mange Øer glæde sig! Sky og Mørke ere trindt omkring ham, Retfærdighed og Dom ere hans Trones Befæstning. Ild gaar foran hans Ansigt og fortærer hans Fjender trindt omkring. Hans Lyn oplyste Jorderige; Jorden saa det og bævede. Bjergene smeltede som Voks for Herrens Ansigt, for hele Jordens Herres Ansigt. Himlene kundgjorde hans Retfærdighed, og alle Folk saa hans Ære. Beskæmmede skulle alle de vorde, som tjene et udskaaret Billede, de, som rose sig af Afguderne; tilbeder ham, alle Guder!