Salmernes Bog 62:5-13
Salmernes Bog 62:5-13 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
I ønsker at styrte mig fra min høje position, og I er fulde af løgn og bedrag. Jeres ord virker venlige, men indvendig er I fulde af foragt. Jeg sætter al min lid til Gud, for kun han giver mig håb. Ja, han er mit skjold og mit værn, hos ham kan jeg være tryg. Det er Gud, der hjælper mig og giver mig ære. Han er mit værn og mit tilflugtssted. Stol altid på Gud, mit folk. Udøs jeres hjerte for ham, for han er et værn for os alle. Menneskers tanker er tomhed, kendisser lyver og bedrager. Hvis man forsøgte at måle deres troskab, ville det ikke give udslag på vægten. Man kan blive rig på uretmæssig vis, men det giver ikke tryghed og fred. Selv om din velstand skulle vokse, må du ikke bygge dit liv på den. Gud har fortalt os to grundlæggende ting om sit eget guddommelige væsen: Han er mægtig, trofast og kærlig, og han dømmer alle efter deres handlinger.
Salmernes Bog 62:5-13 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. Sela. Kun for Gud vær stille min Sjæl; thi af ham er min Forventning. Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes. Hos Gud er min Frelse og min Ære, min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud. Forlader eder paa ham til hver Tid, I Folk! udøser eders Hjerte for hans Ansigt; Gud er vor Tilflugt. Sela. Kun Forfængelighed ere Menneskens Børn, Falskhed ere Menneskene; lægges de i Vægtskaalen, stige de til Vejrs, de ere Forfængelighed til Hobe. Forlader eder ikke paa Vold og sætter ikke forfængeligt Haab til røvet Gods; falder Rigdom eder til, da sætter ikke Hjertet dertil! Een Gang har Gud talt, ja, to Gange, hvad jeg har hørt: At Styrke hører Gud til. Og dig, Herre! hører Miskundhed til; thi du skal betale hver efter hans Gerning.