Salmernes Bog 50:1-23
Salmernes Bog 50:1-23 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Herren, den mægtige Gud, kalder menneskene sammen fra alle verdenshjørner. Hans herlighed stråler omkring ham, han kommer fra Zion, det skønneste sted. Vor Gud er på vej, og det sker ikke lydløst. Foran ham går en fortærende ild, omkring ham raser et voldsomt uvejr. Himmel og jord er hans vidner, når han sætter sig for at dømme sit folk. „Lad hele mit folk komme sammen, dem, som med ofre har bekræftet min pagt.” Gud er en retfærdig dommer, det bevidner den himmelske verden. „Mit folk, hør hvad jeg har at sige. Israel, jeg anklager jer, for jeg er jeres Gud. Jeg bebrejder jer ikke alle jeres ofre, som I til stadighed bringer til mit alter. Men det er ikke tyre fra jeres huse og bukke fra jeres stalde, jeg har brug for. Jeg ejer alle de dyr, der lever i skoven, og alle dem, der græsser på de tusindvis af høje. Jeg har tal på alle bjergenes fugle, alle markens dyr er mine. Hvis jeg blev sulten, ville jeg ikke bede jer om noget, for jorden er min med alt, hvad den indeholder. Jeg spiser ikke kødet fra de tyre, I ofrer, jeg drikker ikke blodet fra de geder, I giver mig. Kom hellere med en lovsang som et takoffer, og opfyld jeres løfter til den mægtige Gud. Råb til mig, når I har problemer, så jeg kan gribe ind, og I kan give mig ære. Men til de ugudelige siger jeg: Hvorfor opremser I mine bud og påstår, at I overholder min pagt? I nægter jo at lade jer vejlede og blæser på, hvad jeg siger. Når I ser en tyv, slutter I jer til ham. I godtager dem, der lever i utroskab. Jeres mund udspyr onde ord, jeres tale er løgn og bedrag. I sidder og bagtaler jeres egen familie og lægger onde planer imod dem. Når I ter jer sådan, skal jeg så bare se på? I tror måske, jeg er ligeglad? Nej, nu kan det være nok, nu bliver I straffet, jeg er nødt til at stille jer for retten. Tænk over mine ord, I, der har glemt jeres Gud, ellers vil jeg gøre det af med jer, og der er intet, der kan redde jer. Lovsang er et offer, som ærer mig. Jeg vil frelse alle, der adlyder mig.”
Salmernes Bog 50:1-23 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
En Psalme af Asaf. Den Almægtige, Gud Herren har talt og kaldet ad Jorden, fra Solens Opgang indtil dens Nedgang. Fra Zion, Skønhedens Krone, aabenbarede Gud sig herligt. Vor Gud skal komme og ikke tie; en Ild for hans Ansigt skal fortære, og omkring ham stormer det saare. Han kalder ad Himmelen oventil og ad Jorden for at dømme sit Folk. „Samler mig mine hellige, som have sluttet Pagt med mig ved Offer‟. Og Himlene kundgjorde hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. Sela. Hør, mit Folk, og jeg vil tale; Israel! og jeg vil vidne imod dig; jeg er Gud, din Gud. Jeg vil ikke gaa i Rette med dig for dine Slagtofre og for dine Brændofre, som ere altid for mig. Jeg vil ikke tage en Okse af dit Hus, ej heller Bukke af dine Stalde. Thi alle Dyrene i Skoven høre mig til, Dyrene paa Bjergene i Tusindtal. Jeg kender alle Fuglene paa Bjergene, og hvad der vrimler paa Marken, er hos mig. Dersom jeg hungrede, vilde jeg ikke sige dig det; thi Jorderige hører mig til og dets Fylde. Skulde jeg vel æde Oksers Kød eller drikke Bukkes Blod? Offer Gud Taksigelse og betal den Højeste dine Løfter! Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig. Men til den ugudelige siger Gud: Hvad kommer det dig ved at tale om mine Skikke og at tage min Pagt i din Mund, da du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag dig? Dersom du ser en Tyv, da er du Ven med ham, og med Horkarle er din Del. Du skikker din Mund til ondt, og med din Tunge digter du Svig. Du sidder og taler imod din Broder, du sætter Klik paa din Moders Søn. Disse Ting har du gjort, og jeg har tiet; du har tænkt, at jeg vel var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine Øjne. Forstaar dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal rive bort, og der ingen er, som frier. Den, som ofrer Taksigelse, han ærer mig, og den, som agter paa Vejen, ham vil jeg lade se Guds Frelse.