Salmernes Bog 37:1-7
Salmernes Bog 37:1-7 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Af David. Lad din Vrede ikke optændes imod de onde; vær ikke nidkær imod dem, som gøre Uret; thi de skulle hastelig falme som Græs, og visne som grønne Urter. Forlad dig paa Herren og gør godt; bo i Landet og nær dig trolig; og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begæring. Vælt din Vej paa Herren og forlad dig paa ham, han skal gøre det. Og han skal føre din Retfærdighed frem som Lyset og din Ret som Middagsglansen. Ti for Herren og forvent ham; lad din Vrede ikke optændes imod den Mand, hvis Vej lykkes, imod den Mand, som øver Underfundighed.
Salmernes Bog 37:1-7 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
At de onde synes at klare sig godt må ikke få dig til at misunde dem, for der kommer en dag, hvor det hele er forbi, og de vil falme og visne som blomster. Bestræb dig på at leve ærligt og sandt. Sæt din lid til Herren og gør det gode. Så vil du opleve glæden fra Herren, og han vil give dig, hvad dit hjerte ønsker. Din fremtid skal du lægge i Herrens hænder, stol på ham, så griber han ind. Bliver du udsat for falske anklager, vil Herren selv bevise din uskyld. Er der en synder, som klarer sig godt, skal du ikke blive sur over det. Sæt dig stille i Herrens nærhed, vent tålmodigt, så griber han ind.