Salmernes Bog 35:15-28
Salmernes Bog 35:15-28 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke. Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig. Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver. Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk. Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene. Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag. Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det. Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig. Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre! Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig, at de ikke skulle sige i deres Hjerte: „Ha, ha! det var vor Lyst!‟ Lad dem ikke sige: „Vi have opslugt ham!‟ Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel. Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred. Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.
Salmernes Bog 35:15-28 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Men da jeg selv kom ud i problemer, blev de glade og samlede sig imod mig. De angreb mig uden varsel, bagtalte mig dagen lang. Da jeg snublede, gjorde de nar ad mig. De viste tænder som glubske løver. Herre, hvor længe vil du bare se på? Grib dog ind og frels mig fra de løver. Red mit liv fra de rasende bæster. Så vil jeg offentligt give dig ære, prise dig blandt alt dit folk. De blev mine fjender uden årsag. Lad dem ikke sejre over mig. De hadede mig uden grund. Lad dem ikke udføre deres onde planer. De ønsker ikke at skabe fred, men planlægger ondt mod uskyldige folk. De råber deres anklager imod mig: „Ha!” siger de. „Vi så det selv!” Herre, du har set det hele. Vær ikke tavs. Lad mig ikke i stikken nu. Grib ind, Herre, og skaf mig ret. Min Herre og Gud, før min sag. Erklær mig skyldfri, for du er retfærdig. Lad dem ikke sejre over mig. Lad dem ikke sige: „Ha! Det gik, som vi havde håbet!” Lad dem ikke tænke: „Nu er det ude med ham!” Gør dem alle skamfulde, alle, der fryder sig over min ulykke. Lad dem, der gør nar ad mig, selv blive gjort til grin. Men lad dem, som ønsker mig det godt, juble af glæde og sige: „Lovet være Herren, for han hjælper sine tjenere.” Så vil jeg altid mindes din godhed. Ja, jeg vil prise dig dagen lang.