Salmernes Bog 34:1-9
Salmernes Bog 34:1-9 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort. Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund. Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig. Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn. Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt. De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet. Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester. Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem. Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.
Salmernes Bog 34:1-9 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Jeg vil prise Herren til hver en tid, altid fortælle om hans magt og storhed. Jeg glæder mig over, hvad Herren har gjort, lad de forkuede høre det og fryde sig. Kom og slut jer til mig, lad os sammen prise Herren. Jeg bad Herren om hjælp, og han svarede mig, han befriede mig fra al min frygt. De, som stoler på Herren, skal stråle af glæde, for han vil aldrig nogensinde skuffe dem. Jeg råbte til Herren i min nød, og han reddede mig ud af mine problemer. For Herrens engel redder enhver, som ønsker at gøre Guds vilje. Prøv selv at opleve Herrens godhed, lykkelige er de, der søger hjælp hos ham.