Salmernes Bog 146:3-9
Salmernes Bog 146:3-9 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Stol ikke på stormænd, for mennesker kan ikke frelse jer. De dør og bliver lagt i deres grav, da er det slut med alle deres planer. Velsignede er de, der stoler på Israels Gud, de, der sætter deres lid til Herren. Han skabte himlen og jorden, havet og alt, hvad der findes i dem. Han er trofast til evig tid. Han står på de undertryktes side og sørger for mad til de sultne. Han sætter fanger i frihed og åbner de blindes øjne. Han løfter de nedbrudte op, han elsker dem, der gør hans vilje. Han tager sig af de fremmede, viser omsorg for enker og forældreløse, men de ondes planer forpurrer han.
Salmernes Bog 146:3-9 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Forlader eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvem der ingen Frelse er. Hans Aand udfarer, han vender tilbage til sit Støv; paa den Dag er det forbi med hans stolte Anslag. Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren hans Gud; som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som der er i dem, han, som bliver Sandhed tro evindelig; som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de hungrige Brød; Herren løser de bundne. Herren aabner de blindes Øjne; Herren oprejser de nedbøjede; Herren elsker de retfærdige. Herren bevarer de fremmede; han opholder faderløse og Enker, men forvender de ugudeliges Vej.