Salmernes Bog 120:1-7
Salmernes Bog 120:1-7 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig. Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge. Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge? Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ! Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek , jeg har boet ved Kedars Telte. Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred. Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.
Salmernes Bog 120:1-7 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
I min nød råbte jeg til Herren, og han svarede mig. „Herre,” bad jeg, „red mig fra de løgnere, som hele tiden snyder og bedrager!” Hvad skal Herren gøre ved bedragerne? Hvordan skal han straffe dem? Jo, med krigerens spidse pile, som blev skærpet ved de gloende trækul. Hvor længe skal jeg leve her i Meshek, bo som fremmed blandt Kedars telte? Alt for længe har jeg været hos et folk, der hader fred. Jeg taler fredens sag, men de råber på krig.