Salmernes Bog 119:56-62
Salmernes Bog 119:56-62 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Hver dag vil jeg følge dine bud, for det giver mig glæde i livet. Jeg bygger mit liv på dig, Herre, og jeg har besluttet at følge dine bud. Jeg beder dig af hele mit hjerte: vær nådig imod mig, som du har lovet. Jeg har gjort status over mit liv og har valgt at rette mig efter dit ord. Jeg vil ikke vente eller tøve, men straks gøre det, du siger, jeg skal. Jeg vil aldrig glemme din lov, selv om de gudløse prøver at få mig i fælden. Jeg kan stå op midt om natten for at takke dig for dine gode love.
Salmernes Bog 119:56-62 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Dette skete mig; thi dine Befalinger har jeg holdt. Jeg sagde: Herren er min Del, jeg vil holde dine Ord. Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord! Jeg betænkte mine Veje, og jeg vil vende mine Fødder tilbage til dine Vidnesbyrd. Jeg hastede og tøvede ikke med at holde dine Bud. De ugudeliges Garn omspændte mig; din Lov glemte jeg ikke. Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme.