Salmernes Bog 119:121-128
Salmernes Bog 119:121-128 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold! Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold. Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord. Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke! Jeg er din Tjener; undervis mig, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd. Det er Tid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov. Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld. Derfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej.
Salmernes Bog 119:121-128 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Jeg forsøger altid at gøre det rigtige. Lad ikke mine fjender få bugt med mig. Jag de stolte og overmodige mennesker væk, så de ikke har mulighed for at skade mig. Jeg er træt af at vente på, at du redder mig, selv om jeg ved, at du altid holder dine løfter. Jeg ved, at din kærlighed omslutter mig, lær mig at kende din vilje. Jeg er din tjener, giv mig forstand til at fatte dine formaninger. Jeg græmmes, når de gudløse overtræder dine bud. Herre, hvornår griber du ind? Jeg foretrækker din lov frem for guld og grønne skove. Jeg hader løgn og bedrag, men elsker at adlyde dine bud.