Salmernes Bog 105:1-10
Salmernes Bog 105:1-10 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene! Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger! Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge Herren! Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider! Ihukommer hans underfulde Gerninger, som han har gjort, hans Jærtegn og hans Munds Domme. I, hans Tjener Abrahams Sæd! Jakobs Børn, hans udvalgte! Han er Herren vor Gud; hans Domme ere over al Jorden. Han kommer evindelig sin Pagt i Hu, det Ord, som han har befalet til tusinde Slægter, som han har indgaaet med Abraham, og sin Ed til Isaak, hvilken han opstillede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt
Salmernes Bog 105:1-10 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Sig tak til Herren og giv ham ære! Forkynd hans undere for alle folkeslag! Syng og spil til hans ære, tænk på alle de mirakler, han har udført. Glæd jer over hans herlighed. Lad alle, der kender ham, fryde sig. Søg hjælp hos Herren og hans styrke, hold jer altid nær til ham. Tænk på de fantastiske ting, han har gjort, de undere, han har udført og hans retfærdige domme. I er jo børn af Guds tjener, Abraham, I er de udvalgte efterkommere af Jakob. Han er Herren, vor Gud, han regerer over hele jorden. Han holder altid sine løfter, er trofast gennem tusind generationer. Han står bag sin pagt med Abraham, det løfte, han højtideligt afgav til Isak. Han bekræftede den overfor Jakob som en vedvarende pagt med Israels folk