Ordsprogenes Bog 8:1-11
Ordsprogenes Bog 8:1-11 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst? Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den; ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den: Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn. I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand. Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished. Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber. I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem. De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab. Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld. Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
Ordsprogenes Bog 8:1-11 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Visdommen kalder, hvem vil høre? Indsigten råber sit budskab ud. Den står på højdepunkter langs vejen, stiller sig op ved befærdede gadehjørner. Ved byens porte og på de åbne pladser kan dens klare stemme høres: „Jeg kalder på alle mennesker, lyt til mit budskab, hver og én. Forstå dog, hvad visdom er, tag imod lidt sund fornuft. Jeg har vigtige ting at fortælle jer, jeg siger, hvad der er ret og rigtigt. Min mund taler altid sandt, jeg hader alt, hvad der er ondt. Alt, hvad jeg siger, er sandt og godt, der er intet falsk eller forkert i det. Mine ord er indlysende for de forstandige, ligetil for dem, der har en smule indsigt.” Sæt større pris på min vejledning end på sølv, for min undervisning er mere værd end guld. At eje visdom er vigtigere end at eje juveler, intet kan sammenlignes med den.