Ordsprogenes Bog 7:1-27
Ordsprogenes Bog 7:1-27 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Glem ikke mine gode råd, min søn, hav dem altid i tanke. Lyt til mine råd, så du får et godt liv, pas på dem som på en dyrebar skat. Skriv dig dem bag øret, så du aldrig glemmer dem. Elsk visdom som en søster, lad indsigten være din bedste ven. Lad dem værne dig mod en andens hustru, beskytte dig mod løsagtige kvinders smiger. En dag, jeg sad ved mit vindue og kiggede ud gennem gitteret, så jeg blandt de uforstandige unge mænd en, der virkede utrolig naiv. Jeg så ham gå hen ad gaden, på vej mod en bestemt kvindes hus. Tusmørket var faldet på, og snart ville natten komme. Da kom kvinden ham i møde, smilende og udfordrende klædt. Det er en højrøstet og trodsig kvinde, som ikke bare kan sidde derhjemme. Hun står altid på lur efter de unge mænd i en døråbning eller på et gadehjørne. Hun greb fat i den unge mand og kyssede ham, mens hun skamløst forklarede: „Jeg har lige bragt et fællesskabsoffer til Gud, så jeg har masser af kød i huset! Jeg var netop på vej for at opsøge dig, så det var godt, at jeg mødte dig. Min seng er redt med puder og tæpper og det fineste spraglede linned fra Egypten. Jeg har stænket dem med parfume af myrra, aloe og kanel. Kom, lad os beruse os i elskov, lad os more os til morgenen gryr. Min mand er ikke hjemme, han er taget på en lang rejse. Han tog en hel sæk penge med, så det varer længe, før han kommer hjem.” Hun besnærede ham med sin talestrøm, forførte ham med sine sukkersøde ord. Hurtigt fulgte han efter hende, som en tyr på vej til slagtning, som en hjort, der går i fælden og kun venter på at få en pil gennem hjertet, som en fugl, der er fanget i nettet og ikke ved hvilken skæbne, der venter den. Hør godt efter, min søn, læg nøje mærke til, hvad jeg siger. Lad dig ikke besnære af sådanne kvinder, hold dig på lang afstand af dem. Utallige mænd har de fået i saksen, mange har mistet livet på grund af dem. Døren til deres hus er indgangen til døden, den fører direkte ned i dødsriget.
Ordsprogenes Bog 7:1-27 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig. Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten. Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle! Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding; for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte. Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter; og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand, og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus, i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket. Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet, støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus. Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner. Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham: Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter; derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig. Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten; jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel; kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov; thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort; han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen. Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber. Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse, indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv. Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord! Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier; thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget. Hendes Hus ere Veje til Dødsriget; de gaa ned til Dødens Kamre.