Ordsprogenes Bog 13:1-25
Ordsprogenes Bog 13:1-25 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
En viis Søn modtager sin Faders Tugt; men en Spotter hører ikke paa Irettesættelse. Af sin Munds Frugt nyder en Mand godt; men de troløses Sjæl høster Krænkelse. Hvo som vogter sin Mund, bevarer sin Sjæl; den, som lader sine Læber vidt op, ham er det til Fordærvelse. Den lades Sjæl begærer og faar intet; men de flittiges Sjæl næres rigeligt. Den retfærdige hader Løgns Ord; men den ugudelige gør Skam og Vanære. Retfærdighed bevarer den, som vandrer oprigtigt sin Vej; men Ugudelighed styrter Synderen. Der er den, som holder sig for rig og har dog intet; og den, som holder sig for fattig og har meget Gods. En Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv! men en fattig hører ikke paa Irettesættelse. De retfærdiges Lys skinner frydeligt; men de ugudeliges Lampe skal udslukkes. Ved Hovmod foraarsager man kun Trætte; men hos dem, som lade sig raade, er Visdom. Gods formindskes ved Forfængelighed; men hvo som samler i Haanden, forøger det. Forventning, som forhales, krænker Hjertet; men naar det kommer, som man begærer, da er det et Livsens Træ. Hvo som foragter Ordet, bereder sig Fordærvelse; men hvo som frygter Budet, han faar Løn derfor. Den vises Lærdom er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer. En god Forstand giver Naade; men de troløses Vej er haard. Hver, som er klog, gør sine Ting med Forstand; men Daaren udbreder Taabelighed. Et ugudeligt Sendebud falder i Ulykke; men et trofast Bud er Lægedom. Hvo, som lader Tugt fare, faar Armod og Skam; men den, som agter paa Revselse, faar Ære. Naar det sker, som man begærer, da er det sødt for Sjælen; men at vige fra ondt, er Daarer en Vederstyggelighed. Den, som omgaas med vise, bliver viis, men den, som er Ven med Daarer, faar Ulykke. Ulykke forfølger Syndere; men den retfærdige betales med godt. Den gode efterlader Børnebørn en Arv; men Synderes Gods er gemt til den retfærdige. Den fattiges nyopdyrkede Land yder megen Føde; men der er den, som gaar til Grunde, fordi han ikke gør Ret. Hvo som sparer sit Ris, hader sin Søn; men den, som elsker ham, tugter ham tidligt. Den retfærdige kan spise, til hans Sjæl bliver mæt; men de ugudeliges Bug skal lide Mangel.
Ordsprogenes Bog 13:1-25 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
En klog søn lytter til sin fars formaning, den oprørske nægter at blive sat i rette. Gode ord fører gode ting med sig, falskhed fører kun til ufred. De, der tænker, før de taler, beskytter deres liv, de, der taler uden at tænke, får problemer. De dovne har store planer, men opnår intet, de flittige arbejder støt og ser resultater. De gudfrygtige hader al falskhed, de gudløse handler skamløst. De oprigtige beskyttes af deres retskaffenhed, de ondskabsfulde fældes af deres ondskab. Nogle giver sig ud for at være rige, men ejer dog intet, andre lader som om de er fattige, men ejer store rigdomme. De rige frygter at blive kidnappet på grund af deres penge, den bekymring har de fattige ikke. Den gudfrygtiges lys skinner klart, den gudløses flamme blafrer og går ud. Stolthed fører kun til strid, men at søge råd er tegn på visdom. Hvad der kommer let, går let, men hårdt tjente penge holder man fast på. Bristede forhåbninger giver mismod, men ønsker, der går i opfyldelse, giver livsmod. Den, der ikke vil vejledes, må bøde for sin dumhed, den, der tager imod råd, får sin belønning. De vises råd er kilden til liv, for den frelser fra dødens fælde. Sund fornuft vinder respekt, falskhed fører til undergang. Kloge folk tænker, før de taler, tåben glimrer med sin dumhed. En upålidelig budbringer giver problemer, en troværdig besked gør godt. Den, der ikke vil vejledes, ender i fattigdom og skam, den, der accepterer at blive irettesat, opnår hæder og ære. At se en drøm gå i opfyldelse er en fryd for sjælen, en tåbe kan ikke fordrage at opgive sin ondskab. Hvis du holder dig nær til de kloge, bliver du klog. Hvis du holder dig til tåberne, bliver dit liv ødelagt. En synder overdænges med problemer, en retsindig belønnes med succes. Den gudfrygtige efterlader en arv til sine børn, synderens rigdom overtages af de retskafne. Selv om en fattig mands jord giver en god afgrøde, mister han den, hvis der er lovløshed i landet. Den, der sparer på riset, hader sin søn, den, der elsker sin søn, tugter ham i tide. Den gudfrygtige kan spise sig mæt, den onde mangler mad.