Nehemiasʼ Bog 3:6-12
Nehemiasʼ Bog 3:6-12 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Og den gamle Port istandsatte Jojada, Paseas Søn, og Mesullam, Besodias Søn; de tømrede den og indsatte dens Døre med dens Laase og dens Stænger. Og Gibeoniten Melathia og Meronothiten Jadon, Mændene af Gibeon og Mizpa istandsatte et Stykke ved Siden af dem, indtil Boligen for Landshøvdingen paa denne Side Floden. Ved hans Side istandsatte Ussiel, Harhajas Søn, en af Guldsmedene, et Stykke; og ved hans Side istandsatte Hanania, en Salvehandler, et Stykke; og de gjorde Jerusalem fast indtil den brede Mur. Og ved Siden at dem istandsatte Refaja, Hurs Søn, Øversten over Halvdelen af Jerusalems Kreds, et Stykke. Og ved Siden af dem istandsatte Jedaja, Harumafs Søn, et Stykke, og det tværs over for sit Hus; og ved hans Side istandsatte Hattus, Hasabenjas Søn, et Stykke. Malkia, Harims Søn, og Hasub, Pahath-Moabs Søn, istandsatte en anden Strækning, tilmed Ovntaarnet. Og ved Siden af ham istandsatte Sallum, Lohes's Søn, Øversten for den halve Del af Jerusalems Kreds, han og hans Døtre, et Stykke.
Nehemiasʼ Bog 3:6-12 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Den Gamle Port blev repareret af Jojada, en søn af Pasea, og Meshullam, en søn af Besodeja. De konstruerede en ramme af bjælker, satte portfløjene i rammen og sikrede porten med bolte og tværstænger. Ved siden af dem arbejdede Melatja fra Gibeon og Jadon fra Meronot som ledere af et arbejdshold fra byerne Gibeon og Mitzpa, frem til det hus, som blev brugt af guvernøren vest for Eufratfloden. Næste hold var under ledelse af guldsmeden Uzziel, en søn af Harhaja. Derfra og hen til hvor det brede stykke af muren begynder, arbejdede et hold under ledelse af Hananja, en af salveblanderne. Den næste sektion blev bygget af et hold under ledelse af Refaja, en søn af Hur. Han var leder for den ene halvdel af Jerusalems distrikt. Jedaja, søn af Harumaf, genopbyggede det stykke af muren, der lå ud for hans eget hus. Ved siden af ham arbejdede Hattush, en søn af Hashabneja. Dernæst var der Malkija, en søn af Harim, og Hasshub, en søn af Pahat-Moab. De arbejdede på stykket til og med Ovntårnet. Shallum, en søn af Hallohesh, arbejdede på det næste stykke sammen med sine døtre. Han var leder for den anden halvdel af Jerusalems distrikt.