Markusevangeliet 5:21-24
Markusevangeliet 5:21-24 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes der en stor Skare om ham, og han var ved Søen. Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da han ser ham, falder han ned for hans Fødder. Og han beder ham meget og siger: „Min lille Datter er paa sit yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne paa hende, for at hun maa frelses og leve!“ Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de trængte ham.
Markusevangeliet 5:21-24 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Så snart Jesus var nået tilbage over søen og gået i land, samledes en masse mennesker omkring ham. Mens han endnu stod nede på søbredden, kom en synagogeforstander derhen. Hans navn var Jairus. Da han kom hen til Jesus, faldt han på knæ foran ham og bad indtrængende: „Min lille datter ligger for døden derhjemme! Men hvis du kommer og lægger hænderne på hende, så vil hun blive rask og leve!” Jesus gik med ham, men en masse mennesker trængtes stadig om ham.