Markusevangeliet 15:1-26
Markusevangeliet 15:1-26 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Og straks om Morgenen, da Ypperstepræsterne havde holdt Raad med de Ældste og de skriftkloge, hele Raadet, bandt de Jesus og førte ham bort og overgave ham til Pilatus. Og Pilatus spurgte ham: „Er du Jødernes Konge?“ Og han svarede og sagde til ham: „Du siger det.“ Og Ypperstepræsterne anklagede ham meget. Men Pilatus spurgte ham atter og sagde: „Svarer du slet intet? Se, hvor meget de anklage dig for!“ Men Jesus svarede ikke mere noget, saa at Pilatus undrede sig. Men paa Højtiden plejede han at løslade dem een Fange, hvilken de forlangte. Men der var en, som hed Barabbas, der var fangen tillige med de Oprørere, som under Oprøret havde begaaet Mord. Og Mængden gik op og begyndte at bede om, at han vilde gøre for dem, som han plejede. Men Pilatus svarede dem og sagde: „Ville I, at jeg skal løslade eder Jødernes Konge?“ Thi han skønnede, at det var af Avind, at Ypperstepræsterne havde overgivet ham. Men Ypperstepræsterne ophidsede Mængden til at bede om, at han hellere skulde løslade dem Barabbas. Men Pilatus svarede atter og sagde til dem: „Hvad ville I da, jeg skal gøre med ham, som I kalde Jødernes Konge?“ Men de raabte atter: „Korsfæst ham!“ Men Pilatus sagde til dem: „Hvad ondt har han da gjort?“ Men de raabte højlydt: „Korsfæst ham!“ Og da Pilatus vilde gøre Mængden tilpas, løslod han dem Barabbas; og Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes. Men Stridsmændene førte ham ind i Gaarden, det vil sige Borgen, og de sammenkalde hele Vagtafdelingen. Og de iføre ham en Purpurkappe og flette en Tornekrone og sætte den paa ham. Og de begyndte at hilse ham: „Hil være dig, du Jødernes Konge!“ Og de sloge ham paa Hovedet med et Rør og spyttede paa ham og faldt paa Knæ og tilbade ham. Og da de havde spottet ham, toge de Purpurkappen af ham og iførte ham hans egne Klæder. Og de føre ham ud for at korsfæste ham. Og de tvinge en, som gik forbi, Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, Aleksanders og Rufus's Fader, til at bære hans Kors. Og de føre ham til det Sted Golgatha, det er udlagt: „Hovedskalsted“. Og de gave ham Vin at drikke med Myrra i; men han tog det ikke. Og de korsfæste ham, og de dele hans Klæder ved at kaste Lod om dem, hvad enhver skulde tage. Men det var den tredje Time, da de korsfæstede ham. Og Overskriften med Beskyldningen imod ham var paaskreven saaledes: „Jødernes Konge.“
Markusevangeliet 15:1-26 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Så snart det blev lyst, afsagde det jødiske råd den officielle dom. Rådet bestod af ypperstepræsterne, de skriftlærde og en række andre ledere. Det blev besluttet, at Jesus skulle bindes og føres til den romerske guvernør, der hed Pilatus. Da de ankom til den romerske garnisons hovedkvarter, spurgte Pilatus: „Er du jødernes konge?” „Det kan man godt sige,” svarede Jesus. Nu kom ypperstepræsterne frem med deres anklager. Pilatus vendte sig mod Jesus: „Hvorfor siger du ingenting? Du hører jo alt det, de anklager dig for.” Men Jesus svarede stadig ikke et ord, og det undrede Pilatus sig meget over. Der var tradition for, at romerne hvert år i anledning af påsken løslod en jødisk fange. Folket måtte selv vælge, hvem det skulle være. På det tidspunkt var der en mand ved navn Barabbas, som sad fængslet sammen med andre oprørere. De havde under opstanden begået mord. Mængden begyndte nu at trænge ind på Pilatus. De ville have en fange frigivet, som de plejede. „Vil I have, at jeg skal løslade ‚jødernes konge’ for jer?” spurgte Pilatus. Han var nemlig godt klar over, at det var af ren og skær misundelse, at ypperstepræsterne havde slæbt Jesus for retten. Men ypperstepræsterne fik folkemængden overtalt til at bede om at få Barabbas sat fri. „Hvad vil I så have, jeg skal gøre med den mand, som I kalder jødernes konge?” spurgte Pilatus. „Korsfæst ham!” råbte de tilbage. „Hvorfor det?” sagde Pilatus. „Hvad ondt har han gjort?” Men de råbte blot endnu højere: „Korsfæst ham!” Pilatus besluttede, at det var bedst at bøje sig for mængden, så han løslod Barabbas og gav ordre til, at Jesus skulle piskes og derefter korsfæstes. Soldaterne førte Jesus ind i kasernen og kaldte hele garnisonen sammen. De klædte ham ud som konge med en purpurrød kappe og en krone flettet af tornede grene på hovedet. Så begyndte de at råbe: „Længe leve jødernes konge!” Derefter slog de ham i hovedet med en kæp, spyttede på ham og kastede sig på knæ foran ham. Da de til sidst blev trætte af at gøre nar af ham, trak de den røde kappe af ham og gav ham hans eget tøj på. Derefter førte de ham af sted for at korsfæste ham. En forbipasserende, Simon fra Kyrene, som var far til Alexander og Rufus, var netop på vej ind i byen. Ham tvang soldaterne til at bære Jesu kors. De førte Jesus ud til det sted, som kaldes Golgata (det betyder „Hovedskalsstedet”). Her ville soldaterne give ham vin med et bedøvelsesmiddel i, men han ville ikke have det. Så naglede de ham til korset, og derefter gav de sig til at rafle om hans tøj. Klokken var omkring ni om formiddagen, da korsfæstelsen fandt sted. På korset over Jesu hoved blev anbragt et skilt, der viste anklagen mod ham. Der stod: „Jødernes konge”.