Mikas Bog 3:1-12

Mikas Bog 3:1-12 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

Hør efter, Israels folks ledere. Burde I ikke vide, hvad der er ret og rigtigt? Men I hader det gode og elsker det onde. I flår huden af mit folk og kødet af deres knogler. I hakker dem i småstykker, som var de kød til en suppegryde, og derefter tager I bare for jer af retterne. Når I så råber til Herren om hjælp, vil han ikke høre på jer. Han vender ryggen til på grund af al jeres ondskab. Hør efter, I falske profeter, som fører Herrens folk på afveje. I profeterer fred og ingen fare for dem, som betaler jer godt. Men I lover krig og ulykke til dem, som ikke har råd til at betale. Engang vil jeres syner holde op, jeres trolddomskunster vil høre fortiden til. Det er ude med jer, og natten vil sænke sig over jer. Når det viser sig, at jeres ord var løgn, ord, der ikke kom fra Gud, vil I holde jer for munden og skjule jeres ansigt i skam. Men jeg er fyldt med Herrens Ånd og kraft og viger ikke tilbage for at udpege Israels synd. Hør efter, Israels folks ledere. I, som hader retfærdighed og fordrejer sandheden. I bygger jeres magt og rigdom, på mord, ondskab og korruption. Dommerne tager imod bestikkelse, præsterne kræver betaling for at undervise, og profeterne vil have penge for at spå. Samtidig hævder I, at Herren er med jer, og at intet ondt vil ramme jer. Derfor bliver Zion lagt øde som en pløjemark, Jerusalem bliver til en hob af ruiner, tempelbjerget bliver dækket af tjørnekrat.

Mikas Bog 3:1-12 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)

Og jeg sagde: Hører dog, I Jakobs Øverster og Israels Hus's Dommere! burde I ikke kende Retten? De hade det gode og elske det onde; de rive deres Hud af dem og deres Kød af deres Ben. Det er dem, som æde mit Folks Kød og drage deres Hud af dem og bryde deres Ben; og de brede dem ud som i en Gryde og som Kød midt i en Kedel. Da skulle de raabe til Herren, og han skal ikke bønhøre dem; men han skal skjule sit Ansigt for dem paa den Tid, eftersom de have gjort ilde i deres Idrætter. Saa siger Herren imod Profeterne, som forvilde mit Folk, og som, naar de faa noget at bide med deres Tænder, forkynde Fred, men naar nogen intet giver dem for deres Mund, da prædike de Krig imod ham: Derfor skal det blive Nat for eder, uden Syner, og Mørke for eder, uden Spaadom; og Solen skal gaa ned over Profeterne, og Dagen skal blive sort over dem. Og Seerne skulle beskæmmes og Spaamændene blive til Skamme, og de skulle skjule Skægget over Munden alle sammen; thi der er intet Svar fra Gud. Men jeg er derimod fuld af Kraft, Herrens Aand, og af Ret og Styrke til at kundgøre Jakob hans Overtrædelse og Israel hans Synd. Hører dog dette, I Jakobs Hus's Øverster og Israels Hus's Dommere! I, som afsky Ret og gøre det lige kroget! Hver, som bygger Zion med Blod og Jerusalem med Uretfærdighed! Dens Øverster dømmes for Skænk, og dens Præster lære for Betaling, og dens Profeter spaa for Penge; dog forlade de sig fast paa Herren, sigende: Er ikke Herren midt iblandt os? der skal ikke komme Ulykker over os. Derfor, for eders Skyld, skal Zion pløjes som en Ager og Jerusalem blive til Stenhobe og Husets Bjerg til Skovhøje.