Mattæusevangeliet 7:16-21
Mattæusevangeliet 7:16-21 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Af deres Frugter skulle I kende dem. Sanker man vel Vindruer af Torne eller Figener af Tidsler? Saaledes bærer hvert godt Træ gode Frugter, men det raadne Træ bærer slette Frugter. Et godt Træ kan ikke bære slette Frugter, og et raaddent Træ kan ikke bære gode Frugter. Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugges og kastes i Ilden. Altsaa skulle I kende dem af deres Frugter. Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriges Rige, men den, der gør min Faders Villie, som er i Himlene.
Mattæusevangeliet 7:16-21 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Bedøm dem ud fra resultatet af deres handlinger, ligesom man bedømmer et træ ud fra dets frugter. Der vokser jo ikke vindruer på en tjørnebusk, og man finder ikke figner på en tidsel. Det er altid sådan, at et godt træ bærer god frugt, og et dårligt træ bærer dårlig frugt. Et godt træ kan ikke bære dårlig frugt, og et dårligt træ kan ikke bære god frugt. Ethvert frugttræ, der ikke bærer god frugt, bliver hugget om og brændt. Altså skal I bedømme dem ud fra deres frugter. Det er ikke alle, der omtaler mig som ‚Herre’, der kommer med ind i Guds rige, men kun de, der gør min himmelske Fars vilje.