Mattæusevangeliet 24:45-51
Mattæusevangeliet 24:45-51 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
En klog og god forvalter passer sin herres ejendom godt og sørger for, at alle de øvrige tjenere får noget at spise til rette tid. Lykkelig den forvalter, som trofast er i gang med at udføre sit arbejde, når hans herre vender tilbage. Det siger jeg jer: Hans herre vil give ham ansvaret for alt, hvad han ejer. En dårlig forvalter tænker derimod: ‚Det varer nok længe, inden min herre viser sig.’ Derfor har han ingen skrupler ved at mishandle sine medtjenere og bruge tiden til at feste med sine venner. Når så hans herre kommer på et uventet tidspunkt, bliver forvalteren hårdt straffet og kommer til at dele skæbne med hyklerne. Dér, hvor de kommer hen, er der gråd og stor fortvivlelse.”
Mattæusevangeliet 24:45-51 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Hvem er saa den tro og forstandige Tjener, som hans Herre har sat over sit Tyende til at give dem deres Mad i rette Tid? Salig er den Tjener, hvem hans Herre, naar han kommer, finder handlende saaledes. Sandelig siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer. Men dersom den onde Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver, og saa begynder at slaa sine Medtjenere og spiser og drikker med Drankerne, da skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med Hyklerne; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.