Mattæusevangeliet 14:22-34
Mattæusevangeliet 14:22-34 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Og straks nødte han sine Disciple til at gaa om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gaa bort. Og da han havde ladet Skarerne gaa bort, gik han op paa Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene. Men Skibet var allerede midt paa Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod. Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende paa Søen. Og da Disciplene saa ham vandre paa Søen, bleve de forfærdede og sagde: „Det er et Spøgelse;“ og de skrege af Frygt. Men straks talte Jesus til dem og sagde: „Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!“ Men Peter svarede ham og sagde: „Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig paa Vandet!“ Men han sagde: „Kom!“ Og Peter traadte ned fra Skibet og vandrede paa Vandet for at komme til Jesus. Men da han saa det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: „Herre, frels mig!“ Og straks udrakte Jesus Haanden og greb ham, og han siger til ham: „Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?“ Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig. Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: „Du er sandelig Guds Søn.“ Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.
Mattæusevangeliet 14:22-34 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Straks efter gav Jesus disciplene besked om at gå op i båden og sejle i forvejen over til den anden side af søen, mens han sendte folkemængden bort. Da han havde gjort det, gik han op på bjergskråningen for at være alene og bede. Det var efterhånden blevet ud på natten. Jesus var alene på bjerget, mens disciplene var et godt stykke ude på søen, hvor de kæmpede mod bølgerne og en strid modvind. Kort før daggry kom Jesus ud til dem, vandrende hen over vandet. Da de så en skikkelse komme gående på vandet, skreg de af rædsel og råbte: „Det er et spøgelse!” Men Jesus råbte tilbage til dem: „I skal ikke være bange – det er mig!” Straks udbrød Peter: „Hvis det virkelig er dig, Herre, så sig til mig, at jeg skal komme ud til dig på bølgerne.” „Kom!” sagde Jesus. Peter kravlede ud over bådens ræling og gik på vandet hen mod Jesus. Men da han så stormens rasen omkring sig, blev han bange, og han begyndte at synke. „Herre, red mig!” råbte han. Øjeblikkelig rakte Jesus hånden ud og greb fat i ham. „Din tro er lille,” sagde Jesus. „Hvorfor blev du usikker?” Da de var kommet op i båden, lagde vinden sig. Alle i båden faldt på knæ for Jesus. „Du er virkelig Guds Søn!” udbrød de. De styrede nu båden ind mod land og lagde til ved et sted, som kaldes Genesaret.