Mattæusevangeliet 12:9-12
Mattæusevangeliet 12:9-12 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge. Og se, der var en Mand, som havde en vissen Haand; og de spurgte ham ad og sagde: „Er det tilladt at helbrede paa Sabbaten?“ for at de kunde anklage ham. Men han sagde til dem: „Hvilket Menneske er der iblandt eder, som har kun eet Faar, og ikke tager fat paa det og drager det op, dersom det paa Sabbaten falder i en Grav? Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Faar? Altsaa er det tilladt at gøre vel paa Sabbaten.“
Mattæusevangeliet 12:9-12 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Så fortsatte Jesus og disciplene vandringen og nåede frem til deres synagoge. Derinde var der en mand med en forkrøblet hånd, og farisæerne spurgte nu Jesus: „Er det så også tilladt at helbrede nogen på en sabbat?” De håbede på at få noget at anklage ham for. Jesus svarede: „Hvis en af jer har et får, og det falder i grøften på en sabbat, vil I så ikke trække det op samme dag? Er et menneske ikke mere værd end et får? Altså er det tilladt at gøre godt på en sabbat!”