Lukasevangeliet 22:58-62
Lukasevangeliet 22:58-62 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Og lidt derefter saa en anden ham og sagde: „Ogsaa du er en af dem.“ Men Peter sagde: „Menneske! det er jeg ikke.“ Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: „I Sandhed, ogsaa denne var med ham; han er jo ogsaa en Galilæer.“ Men Peter sagde: „Menneske! jeg forstaar ikke, hvad du siger.“ Og straks, medens han endnu talte, galede Hanen. Og Herren vendte sig og saa paa Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: „Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange.“ Og han gik udenfor og græd bitterligt.
Lukasevangeliet 22:58-62 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Lidt efter var der en anden, som fik øje på Peter: „Du er også en af dem!” råbte han. „Vel er jeg ej, mand!” råbte Peter tilbage. En times tid senere var der en, der forsikrede: „Han dér er bestemt en af Jesu disciple. I kan jo selv høre, at han er fra Galilæa!” Men Peter råbte: „Mand dog, jeg aner ikke, hvad du snakker om!” Netop da var der en hane, der galede. Jesus vendte sig om og så på Peter, og pludselig huskede han, hvad Jesus havde sagt: „Inden hanen galer i nat, har du tre gange nægtet at kendes ved mig.” Da gik Peter udenfor og brast i en fortvivlet gråd.