Lukasevangeliet 22:39-46
Lukasevangeliet 22:39-46 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men ogsaa Disciplene fulgte ham. Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: „Beder om ikke at falde i Fristelse.“ Og han rev sig løs fra dem, saa meget som et Stenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde: „Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!“ Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham. Og da han var i Dødsangest, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden. Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse. Og han sagde til dem: „Hvorfor sove I? Staar op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse.“
Lukasevangeliet 22:39-46 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Sammen med disciplene gik Jesus nu som så ofte før ud til Olivenbjerget. Der sagde han til dem: „Bed Gud om hjælp til ikke at bukke under for fristelserne.” Så gik han så langt som et stenkast fra dem, knælede ned og bad: „Far, hvis du er villig til det, så tag det her lidelsens bæger fra mig. Men din vilje ske, ikke min!” Da viste en engel sig for ham og styrkede ham. Han var i en sådan dødsangst, at hans sved faldt som bloddråber på jorden, mens han bad mere og mere indtrængende. Da han rejste sig og gik hen til disciplene, var de faldet i søvn af træthed og fortvivlelse. „Hvordan kan I sove?” sagde han. „Rejs jer op og bed, så I ikke bukker under for fristelserne.”