Lukasevangeliet 21:1-19

Lukasevangeliet 21:1-19 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

Mens Jesus sad i templets forgård og underviste, lagde han mærke til en del rige mennesker, der lagde deres gaver i templets indsamlingsbøsse. En fattig enke kom også forbi og lod to småmønter falde i. Da sagde Jesus til disciplene: „Så I den fattige enke dér? Det siger jeg jer: Hun gav mere end alle de andre. De gav af deres overflod, men hun gav simpelthen alt, hvad hun ejede og havde!” Nogle af disciplene begyndte at tale om templet, om dets smukke sten og de gaver, som folk havde skænket til bygningen. Da sagde Jesus: „Den tid kommer, hvor alt det, som I her beundrer, bliver jævnet med jorden.” „Mester, hvornår vil det ske?” spurgte de. „Hvad er tegnet på, at disse ting snart skal ske?” Jesus svarede: „Pas på, at I ikke bliver vildledt, for mange vil komme og påstå, at de er Messias, og andre vil sige, at nu er tiden inde. Lyt ikke til dem! Og når I hører om krig og oprør, så lad jer ikke skræmme. Den slags er uundgåeligt, men afslutningen kommer ikke lige med det samme. Folk og nationer vil bekrige hinanden, og der vil komme store jordskælv og epidemier og hungersnød det ene sted efter det andet. Der vil ske forfærdelige ting og store tegn på himlen. Men før alt det sker, vil I blive forfulgt og taget til fange. I vil blive slæbt for retten og kastet i fængsel, og I vil blive stillet for både konger og guvernører, fordi I tjener mig. Det vil give jer anledning til at fortælle dem budskabet om mig. Og husk, at I ikke skal bekymre jer om, hvordan I skal forsvare jer, for jeg vil selv give jer inspiration til det, I skal sige, og jeg vil give jer visdomsord, som ingen af jeres anklagere vil kunne argumentere imod. Selv de, der står jer nærmest – forældre, søskende, slægtninge og venner – vil forråde og udlevere jer, og nogle af jer vil blive slået ihjel. Ja, I vil blive hadet af mange, fordi I hører mig til. Men i virkeligheden kan de slet ikke skade jer. Hvis I holder ud indtil det sidste, skal I få det evige liv.

Lukasevangeliet 21:1-19 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)

Men idet han saa op, fik han Øje paa de rige, som lagde deres Gaver i Tempelblokken. Men han saa en fattig Enke, som lagde to Skærve deri. Og han sagde: „Sandelig, siger jeg eder, at denne fattige Enke lagde mere i end de alle. Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hun lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde.“ Og da nogle sagde om Helligdommen, at den var prydet med smukke Stene og Tempelgaver, sagde han: „Disse Ting, som I se — der skal komme Dage, da der ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.“ Men de spurgte ham og sagde: „Mester! naar skal dette da ske? og hvad er Tegnet paa, naar dette skal ske?“ Men han sagde: „Ser til, at I ikke blive forførte; thi mange skulle paa mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden er kommen nær. Gaar ikke efter dem! Men naar I høre om Krige og Oprør, da forskrækkes ikke; thi dette maa først ske, men Enden er der ikke straks.“ Da sagde han til dem: „Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige imod Rige. Og store Jordskælv skal der være her og der og Hungersnød og Pest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra Himmelen. Men forud for alt dette skulle de lægge Haand paa eder og forfølge eder og overgive eder til Synagoger og Fængsler, og I skulle føres frem for Konger og Landshøvdinger for mit Navns Skyld. Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd. Lægger det da paa Hjerte, at I ikke forud skulle overtænke, hvorledes I skulle forsvare eder. Thi jeg vil give eder Mund og Visdom, som alle eders Modstandere ikke skulle kunne modstaa eller modsige. Men I skulle endog forraades af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slaa nogle af eder ihjel. Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld. Og ikke et Haar paa eders Hoved skal gaa tabt. Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sjæle.