Johannesevangeliet 18:28-40

Johannesevangeliet 18:28-40 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)

De føre nu Jesus fra Kajfas til Landshøvdingens Borg; men det var aarle. Og de gik ikke ind i Borgen, for at de ikke skulde besmittes, men kunde spise Paaske. Pilatus gik da ud til dem, og han siger: „Hvad Klagemaal føre I mod dette Menneske?“ De svarede og sagde til ham: „Var han ikke en Ugerningsmand, da havde vi ikke overgivet ham til dig.“ Da sagde Pilatus til dem: „Tager I ham og dømmer ham efter eders Lov!“ Da sagde Jøderne til ham: „Det er os ikke tilladt at aflive nogen;“ for at Jesu Ord skulde opfyldes, det, som han sagde, da han gav til Kende, hvilken Død han skulde dø. Da gik Pilatus igen ind i Borgen og kaldte paa Jesus og sagde til ham: „Er du Jødernes Konge?“ Jesus svarede: „Siger du dette af dig selv, eller have andre sagt dig det om mig?“ Pilatus svarede: „Mon jeg er en Jøde? dit Folk og Ypperstepræsterne have overgivet dig til mig; hvad har du gjort?“ Jesus svarede: „Mit Rige er ikke af denne Verden. Var mit Rige af denne Verden, havde mine Tjenere stridt for, at jeg ikke var bleven overgiven til Jøderne; men nu er mit Rige ikke deraf.“ Da sagde Pilatus til ham: „Du er altsaa dog en Konge?“ Jesus svarede: „Du siger det, jeg er en Konge. Jeg er dertil født og dertil kommen til Verden, at jeg skal vidne om Sandheden. Hver den, som er af Sandheden, hører min Røst.“ Pilatus siger til ham: „Hvad er Sandhed?“ Og da han havde sagt dette, gik han igen ud til Jøderne, og han siger til dem: „Jeg finder ingen Skyld hos ham. Men I have den Skik, at jeg løslader eder en om Paasken; ville I da, at jeg skal løslade eder Jødernes Konge?“ Da raabte de alle igen og sagde: „Ikke ham, men Barabbas;“ og Barabbas var en Røver.

Johannesevangeliet 18:28-40 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

Meget tidligt om morgenen førte man Jesus videre fra Kajfasʼ gård til den romerske guvernørs borg. De jødiske ledere ville ikke gå ind et sted, hvor der boede en ikke-jøde, for det ville gøre dem urene, og så ville de ikke kunne deltage i påskefesten. Derfor gik guvernøren, Pilatus, ud til dem. „Hvad anklager I manden for?” spurgte han. „Vi ville ikke have arresteret ham og bragt ham herhen, hvis han ikke havde overtrådt loven,” svarede de. „Nå, men så tag og døm ham ifølge jeres lov!” „Men vi har ikke ret til at korsfæste nogen,” indvendte de. Dermed opfyldtes Jesu ord om, hvordan han skulle dø. Pilatus gik nu ind i borgen igen og fik også Jesus ført derind. „Er du jødernes konge?” spurgte han. „Har du selv fundet på det spørgsmål, eller har andre omtalt mig på den måde?” sagde Jesus. „Er jeg måske jøde?” svarede Pilatus. „Dit eget folks ypperstepræster har overgivet dig til mig. Hvad har du gjort?” „Mit rige er ikke af denne verden,” svarede Jesus. „Havde jeg ønsket at oprette et jordisk rige, så ville mine disciple have kæmpet for, at jeg ikke skulle blive fanget af de jødiske ledere.” „Så er du altså en konge?” spurgte Pilatus. „På en måde er jeg en konge,” svarede Jesus. „Jeg er kommet til denne verden for at fortælle om sandheden. Det var derfor, jeg blev født, og alle, der hører sandheden til, vil adlyde mig.” „Hvad er sandhed?” afbrød Pilatus. Derefter gik han igen udenfor til de jødiske ledere og sagde: „Jeg finder ham ikke skyldig. Men nu er der jo tradition for, at jeg giver jer en fange fri hver påske.Vil I have, at jeg skal løslade ‚jødernes konge’ for jer?” „Nej, ikke ham, men Barabbas!” råbte de. Barabbas var en mand, der var fængslet for oprør mod romerne.

YouVersion bruger cookies til at personliggøre din oplevelse. Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies som beskrevet i vores privatlivspolitik