Johannesevangeliet 13:3-17
Johannesevangeliet 13:3-17 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hænde, og at han var udgaaet fra Gud og gik hen til Gud: saa rejser han sig fra Maaltidet og lægger sine Klæder fra sig, og han tog et Linklæde og bandt det om sig. Derefter hælder han Vand i Vadskefadet og begyndte at to Disciplenes Fødder og at tørre dem med Linklædet, som han var ombunden med. Han kommer da til Simon Peter; og denne siger til ham: „Herre! tor du mine Fødder?“ Jesus svarede og sagde til ham: „Hvad jeg gør, ved du ikke nu, men du skal forstaa det siden efter.“ Peter siger til ham: „Du skal i al Evighed ikke to mine Fødder.“ Jesus svarede ham: „Dersom jeg ikke tor dig, har du ikke Lod sammen med mig.“ Simon Peter siger til ham: „Herre! ikke mine Fødder alene, men ogsaa Hænderne og Hovedet.“ Jesus siger til ham: „Den, som er tvættet, har ikke nødig at to andet end Fødderne, men er ren over det hele; og I ere rene, men ikke alle.“ Thi han kendte den, som forraadte ham; derfor sagde han: „I ere ikke alle rene.“ Da han nu havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder og atter sat sig til Bords, sagde han til dem: „Vide I, hvad jeg har gjort ved eder? I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret, thi jeg er det. Naar da jeg, Herren og Mesteren, har toet eders Fødder, saa ere ogsaa I skyldige at to hverandres Fødder. Thi jeg har givet eder et Eksempel, for at, ligesom jeg gjorde ved eder, skulle ogsaa I gøre. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en Tjener er ikke større end sin Herre, ikke heller et Sendebud større end den, som har sendt ham. Naar I vide dette, ere I salige, om I gøre det.
Johannesevangeliet 13:3-17 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder. Han vidste, at det var Gud, der havde sendt ham, og at han snart skulle vende tilbage til Gud. Jesus rejste sig fra det sted, hvor han lå ved bordet, og tog sin yderkjortel af. Så tog han et håndklæde og bandt det om livet. Derefter hældte han vand i et vandfad og gav sig til at vaske disciplenes fødder, mens de lå på deres pladser rundt om bordet, og han tørrede deres fødder med det håndklæde, han havde om livet. Da han kom til Simon Peter, sagde Peter til ham: „Herre, vil du virkelig vaske mine fødder?” „Lige nu forstår du ikke, hvorfor jeg gør det, men senere vil du forstå det.” „Nej! Du skal bestemt ikke vaske mine fødder!” „Hvis jeg ikke gør det, kan du ikke være en af mine disciple.” „Så vask ikke bare fødderne, Herre, men også hænderne og hovedet!” „Den, som har været i bad, er ren og behøver kun at få vasket fødderne,” svarede Jesus. „Og I er rene – dog ikke alle.” Det sagde han, fordi han vidste, hvem der ville forråde ham. Da Jesus havde vasket deres fødder, tog han igen sin yderkjortel på, lagde sig ved bordet og spurgte: „Ved I, hvorfor jeg gjorde det? I kalder mig ‚Herre’ og ‚Mester’, og det gør I med rette, for det er jeg. Når nu jeg , der er jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, bør I også vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede. Gør det samme for hinanden, som jeg nu har gjort for jer. Det siger jeg jer: En tjener står ikke over sin herre, og de, der bliver sendt ud på en opgave, skal følge de instrukser, de har fået af dem, der sendte dem af sted. Det ved I jo godt. Men I oplever først velsignelsen, når I handler på det, I ved.