Johannesevangeliet 1:15-28
Johannesevangeliet 1:15-28 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Johannes vidner om ham og raaber og siger: „Ham var det, om hvem jeg sagde: Den, som kommer efter mig, er kommen foran mig; thi han var før mig.“ Thi af hans Fylde have vi alle modtaget, og det Naade over Naade. Thi Loven blev given ved Moses; Naaden og Sandheden er kommen ved Jesus Kristus. Ingen har nogen Sinde set Gud; den enbaarne Søn, som er i Faderens Skød, han har kundgjort ham. Og dette er Johannes's Vidnesbyrd, da Jøderne sendte Præster og Leviter ud fra Jerusalem, for at de skulde spørge ham: „Hvem er du?“ Og han bekendte og nægtede ikke, og han bekendte: „Jeg er ikke Kristus.“ Og de spurgte ham: „Hvad da? Er du Elias?“ Han siger: „Det er jeg ikke.“ „Er du Profeten?“ Og han svarede: „Nej.“ Da sagde de til ham: „Hvem er du? For at vi kunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv?“ Han sagde: „Jeg er en Røst af en, som raaber i Ørkenen: Jævner Herrens Vej, som Profeten Esajas har sagt.“ Og de vare udsendte fra Farisæerne, og de spurgte ham og sagde til ham: „Hvorfor døber du da, dersom du ikke er Kristus, ej heller Elias, ej heller Profeten?“ Johannes svarede dem og sagde: „Jeg døber med Vand; midt iblandt eder staar den, I ikke kende, han, som kommer efter mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at løse.“ Dette skete i Bethania hinsides Jordan, hvor Johannes døbte.
Johannesevangeliet 1:15-28 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
(Og Johannes Døber vidnede om ham. Han råbte sit budskab ud: „Det var ham, jeg mente, da jeg sagde: ‚Han, som skal træde frem efter mig, er større end mig, for han var til, før jeg blev født.’ ”) Vi har jo alle fået del i Guds søns herlighed, og vi har oplevet Guds nåde, som overgår alle tidligere udtryk for hans nåde, for Moses bragte os Toraen, men Jesus, den ventede Messias, bragte os den fuldkomne nåde og sandhed. Intet menneske har nogensinde set Gud. Men den unikke Søn, som er ved Faderens højre side, har vist os, hvem han er. Johannes kom med følgende vidnesbyrd om Jesus, da de jødiske ledere i Jerusalem sendte en gruppe præster og levitter ud til ham i ødemarken. De spurgte ham ud om, hvem han var, men han svarede uden omsvøb: „Jeg er ikke Messias.” „Jamen, hvem er du så?” spurgte de. „Er du profeten Elias, som er vendt tilbage?” „Nej,” svarede han. „Er du den store Profet, vi venter på?” „Nej.” „Jamen, hvem er du så? Sig os det! Vi skal jo have et svar med til dem, der har sendt os. Hvad siger du om dig selv?” Han svarede: „Jeg er den, som Esajas profeterede om, da han sagde: ‚Der lyder en stemme i ødemarken: Gør jer klar til Herrens komme!’” Gruppen var blevet sendt derud af farisæerne, og derfor spurgte de Johannes: „Hvis du hverken er Messias eller Elias eller Profeten, hvorfor døber du så?” „ Jeg døber kun med vand,” svarede han, „men iblandt jer står der en, I ikke kender. Det er ham, jeg baner vej for, og han har større autoritet, end jeg har. Jeg er ikke engang værdig til at tage sandalerne af ham.” Det her fandt sted ved Betania øst for Jordanfloden, hvor Johannes opholdt sig og døbte.