Dommerbogen 17:1-13
Dommerbogen 17:1-13 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
I Efraims højland boede der en mand ved navn Mikaja. En dag sagde han til sin mor: „Jeg hørte, hvordan du forbandede den tyv, der stjal 1100 sølvstykker fra dig. Her er de. Det var mig, der tog dem!” „Må Herren velsigne dig, fordi du sagde det, min søn,” svarede moderen. Så gav Mikaja pengene tilbage til hende. Da sagde moderen: „De her sølvstykker vil jeg indvi til Herren. Jeg vil få lavet et afgudsbillede af dem og en støbt statuette, som du skal have, min søn.” Så tog hun 200 sølvstykker og gav dem til sølvsmeden, som lavede et gudebillede og en gudestatuette. Da de var færdige, blev de overdraget til Mikaja. Han fik lavet et gudehus til sine afgudsbilleder. Han lavede også nogle små husguder af træ og en hellig vest, hvorefter han indviede en af sine sønner til at være præst. På den tid var der ingen konge i Israel, og folk gjorde, hvad de fandt for godt. En dag kom en ung levit til Mikas hus i Efraims højland. Han havde boet som fremmed i Betlehem i Judastammens område og var nu på udkig efter et nyt sted at slå sig ned. „Hvor kommer du fra?” spurgte Mikaja. „Jeg er levit og kommer fra Betlehem i Juda,” svarede den unge mand. „Jeg er ved at se mig om efter et nyt sted at bo.” „Hvis du vil blive her, kan du blive vejleder og præst hos mig,” foreslog Mikaja. „Jeg vil give dig ti sølvstykker om året plus tøj og kost og logi.” Den unge mand tog imod tilbuddet og boede derefter hos Mikaja, der behandlede ham som sin egen søn. Desuden indsatte Mikaja ham til at være sin personlige præst. „Nu er jeg sikker på, at Herren vil velsigne mig!” udbrød Mikaja. „For jeg har jo en rigtig levit som præst ved mit gudehus!”
Dommerbogen 17:1-13 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Og der var en Mand fra Efraims Bjerg, og hans Navn var Mika. Og han sagde til sin Moder: De tusinde og hundrede Sekel Sølv, som ere tagne fra dig, og om hvilke du har udtalt en Forbandelse og sagt det endog i mit Paahør, se, det Sølv er hos mig, jeg har taget det; da sagde hans Moder: Velsignet være du, min Søn, for Herren! Saa gav han sin Moder de tusinde og hundrede Sekel Sølv tilbage; og hans Moder sagde: Jeg har helliget Herren det Sølv fra min Haand for min Søn til at gøre et udskaaret og støbt Billede, derfor giver jeg dig det nu tilbage. Men han gav sin Moder Sølvet tilbage; da tog hans Moder to Hundrede Sekel Sølv og gav Guldsmeden det, og han gjorde et udskaaret og støbt Billede deraf, og det var i Mikas Hus. Og den Mand Mika havde et Guds Hus, og han gjorde en Livkjortel og Husguder og fyldte een af sine Sønners Haand, at han blev hans Præst. I de samme Dage var ingen Konge i Israel; hver gjorde, hvad ret var for hans Øjne. Og der var en ung Karl fra Bethlehem i Juda, af Judas Slægt; men han var en Levit, og han var fremmed der. Men denne Mand gik fra Staden Bethlehem i Juda for at opholde sig, hvor han fandt Lejlighed; og han kom paa Efraims Bjerg til Mikas Hus for at fortsætte sin Vej. Da sagde Mika til ham: Hvorfra kommer du? og han sagde til ham: Jeg er en Levit fra Bethlehem i Juda, og jeg gaar hen for at opholde mig, hvor jeg finder en Lejlighed. Da sagde Mika til ham: Bliv hos mig, og bliv min Fader og Præst, saa vil jeg hvert Aar give dig ti Sekel Sølv og behørige Klæder og din Føde; og Leviten gik ind. Og Leviten samtykkede i at blive hos Manden; og den unge Karl var ham som en af hans Sønner. Og Mika fyldte Levitens Haand, og den unge Karl blev hans Præst; og han var i Mikas Hus. Og Mika sagde: Nu ved jeg, at Herren skal gøre vel imod mig, efterdi jeg har en Levit til Præst.