Jakobs Brev 1:19-22
Jakobs Brev 1:19-22 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede; thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud. Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formaar at frelse eders Sjæle. Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.
Jakobs Brev 1:19-22 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Kære venner, husk, at det er godt at lytte, at tænke sig om, før man taler, og ikke være for hurtig til at blive vred, for et menneskes vrede kommer i vejen for Guds vilje. Derfor skal I lægge alle urene tanker og onde handlinger bag jer og koncentrere jer om at give vækstbetingelser til det ord, som er plantet i jer, og som er i stand til at føre jer frem til det evige liv. I bedrager jer selv, hvis I kun hører ordet uden at handle på det.