Esajasʼ Bog 43:15-19
Esajasʼ Bog 43:15-19 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Jeg er Herren, eders Hellige, Israels Skaber, eders Konge. Saa siger Herren, han, som gjorde Vej i Havet og Sti i de mægtige Vande, han, som udførte Vogne og Heste, Hær og Magt, saa de ligge til Hobe, de staa ikke op, de ere udslukte, ja, de ere udslukte, som en Tande: Kommer ikke de forrige Ting i Hu, og agter ikke paa de gamle Ting! Se, jeg gør noget nyt, nu skal det bryde frem; skulle I ikke forfare det? ja, jeg vil gøre Vej i Ørken, Floder paa øde Steder.
Esajasʼ Bog 43:15-19 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Jeg er Herren, jeres Gud, Israels Skaber og jeres Konge!” Herren banede en vej gennem vandet og førte sit folk uskadt over havets bund. Han lokkede Egyptens hær derud med alle dens heste og stridsvogne. De segnede og rejste sig aldrig igen. De døde, gik ud som et lys. Herren siger: „Glem bare fortiden og lad være med kun at tænke på, hvad der skete dengang. For nu vil jeg gøre noget helt nyt! Det spirer frem allerede. Ser I det ikke? Nu baner jeg en vej gennem ørkenen og lader vandstrømme bryde frem i ødemarken.