Hebræerbrevet 4:3-5
Hebræerbrevet 4:3-5 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Altså er det kun, når vi tror på Guds løfte, at vi får lov til at gå ind til hans hvile. Det passer med, hvad han sagde om de vantro: „Så svor jeg i min vrede: ‚De skal ikke få lov at opleve min hvile.’ ” Det sagde Gud, selvom alt var planlagt og havde været klar siden verdens skabelse. Der står jo et sted om den syvende dag: „Siden alting nu var fuldført, kunne Gud hvile på den syvende dag.” Men selvom løftets land var parat, måtte Gud sige: „De skal ikke få lov at opleve min hvile.”
Hebræerbrevet 4:3-5 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Thi vi gaa ind til Hvilen, vi, som ere komne til Troen, efter hvad han har sagt: „Saa svor jeg i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke gaa ind til min Hvile,“ omendskønt Gerningerne vare fuldbragte fra Verdens Grundlæggelse. Thi han har et Sted sagt om den syvende Dag saaledes: „Og Gud hvilede paa den syvende Dag fra alle sine Gerninger.“ Og fremdeles paa dette Sted: „Sandelig, de skulle ikke gaa ind til min Hvile.“