Habakkuks Bog 3:1-19
Habakkuks Bog 3:1-19 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
En Bøn af Profeten Habakuk; efter Sigjonoth. Herre! jeg har hørt Tidenden om dig, jeg frygter; Herre! din Gerning, kald den til Live midt i Aarene, midt i Aarene kundgøre du den; i Vrede komme du i Hu at være barmhjertig! Gud kommer fra Theman og den Hellige fra Parans Bjerg. Sela. Hans Majestæt bedækker Himmelen, og af hans Herlighed fyldes Jorden. Og en Glans som Lyset bryder frem, Straaler har han til Siden, og der skjuler han sin Magt. Foran ham gaar Pesten, og efter ham udgaar dræbende Sot. Han træder frem og bringer Jorden til at ryste, han ser til og bringer Folkene til at skælve, og de evige Bjerge briste, de ældgamle Høje synke; hans Tog ere som i fordums Tid. Jeg ser Kusans Telte i Vaande, Telttæpperne i Midians Land ryste. Er vel din Vrede, o Herre! optændt imod Floderne? din Vrede imod Floderne og din Harme imod Havet? at du saa farer frem paa dine Heste, paa dine Vogne til Frelse. Din blottede Bue tages frem, med Ed stadfæstede ved Ordet ere Straffens Ris. Sela. I Strømme kløver du Jorden. Bjerge se dig, de skælve; Vandstrømme styrte ned, Afgrunden hæver sin Røst, den opløfter sine Hænder imod det høje. Sol og Maane træde tilbage i deres Bolig for Lyset af dine Pile, som fare frem, for Glansen af dit Spyds Lyn. I Fortørnelse skrider du frem paa Jorden, i Vrede nedtræder du Hedningerne. Du er dragen ud til dit Folks Frelse, til din Salvedes Frelse; du knuser Hovedet af den ugudeliges Hus, idet du blotter Grundvolden op til Halsen. Sela. Du gennemborer ved hans Spyd Hovederne paa hans Skarer, som storme frem for at adsprede mig, og hvis Glæde var som til at æde den elendige i Skjul. Du drager igennem Havet paa dine Heste, igennem de mange Vandes Hob. Jeg har hørt det, og mit Indre bævede, ved Røsten dirrede mine Læber, der kommer Skørhed i mine Ben, og jeg ryster, hvor jeg staar, fordi jeg skal være rolig til Nødens Dag, indtil han, som med en Skare skal angribe Folket, drager op imod det. Thi Figentræet skal ikke blomstre, og der er ingen Afgrøde paa Vintræerne, Olietræets Frugt slaar fejl, og Markerne give ikke Spise; Faarene ere revne bort fra Folden, og der er ingen Øksne i Staldene. Men jeg vil glæde mig i Herren; jeg vil fryde mig i min Frelses Gud. Den Herre, Herre er min Styrke, og han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig skride frem over mine Høje. Til Sangmesteren; med min Strengeleg.
Habakkuks Bog 3:1-19 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Denne bøn sang profeten Habakkuk for Herren: Herre, jeg har hørt om dit ry. Jeg er fuld af ærefrygt for de undere, du udførte. Gør det igen, Herre. Vis os snart dine underfulde gerninger. Men vær barmhjertig midt i din vrede. Den hellige Gud drog op fra Parans bjerg, han førte sit folk gennem Teman i Edom. Hans herlighed dækkede himlen, og hans storhed fyldte jorden. Han kom med sit skarpe lys, og de lyn, han kastede, viste hans kraft. Han sendte plager mod sine fjender, og lod pesten hærge dem. Når han standsede op, rystede jorden af skræk, et blik fra ham fik folkeslagene til at bæve. De ældgamle bjerge slog revner, de evige høje sank sammen. Hans kraft er for evigt den samme. Midjans telte faldt sammen, Kushans teltduge blev revet i stykker. Var det floden, du var ude efter, Herre, da du standsede dens løb? Var det havet, du var vred på, da du skilte vandene ad, og reddede os med dine heste og stridsvogne? Du blottede din bue, skød dine lyn mod det fastsatte mål, lod tordenskyller lave kløfter i jorden. Bjergene så dig og vred sig i panik, et skybrud passerede forbi. Havdybet råbte i rædsel og rakte fortvivlet hænderne i vejret. Solen og månen stod stille i deres baner, overvældet af dine lynglimt og lyset fra dine glinsende spyd. I vrede trampede du på jorden, du trådte på alle dine fjender. Du drog ud for at frelse dit folk, for at redde din udvalgte tjener. Du knuste ondskabens herre og tilintetgjorde hele hans hær. Fjendernes hær stormede frem og frydede sig over det lette bytte. Men du sendte dine pile imod dem og gennemborede deres hoveder. Du brugte vandmasserne som dine stridsvogne og tilintetgjorde fjenden i et frådende hav. Da jeg hørte om det, bankede mit hjerte vildt, mine læber skælvede, mine ben gav efter under mig, mine skridt vaklede. Jeg ser frem til den dag, da du vil straffe dem, der angriber os. Selv om figentræet ikke blomstrer, vinstokken står uden frugt, olivenhøsten slår fejl, markerne ligger øde hen, fårene er forsvundet fra folden, og stalden er tom, så vil jeg alligevel glæde mig i Herren og fryde mig over min Gud og Frelser, for den Mægtige gør mig stærk. Han gør mine skridt sikre som gazellens og giver mig fodfæste på bjergene. (Til korlederen: Denne sang skal akkompagneres af strengeinstrumenter).