Habakkuks Bog 1:12-17
Habakkuks Bog 1:12-17 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Er du ikke fra fordums Tid Herren, min Gud, min Hellige! vi skulle ikke dø; Herre! du har sat det til Dom; o Klippe! du har grundfæstet det til at straffe os. Du, som er ren af Øjne, saa at du ikke kan se paa ondt og ikke formaar at skue Jammer, hvorfor skuer du hen til de troløse, hvorfor tier du, naar den ugudelige opsluger den, som er retfærdigere end han? Du gjorde da Menneskene som Fiske i Havet, som Krybet, der ingen Herre har. Han drager dem alle sammen op med Krog, samler dem i sin Vod og sanker dem i sit Garn; derover glæder og fryder han sig. Derfor ofrer han til sin Vod og bringer Røgoffer til sit Garn; thi ved dem er hans Del fed, og hans Mad er det fede. Mon han derfor skal tømme sin Vod og altid slaa Folk ihjel uden Skaansel?
Habakkuks Bog 1:12-17 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Men Herre, du har været vores Gud fra ældgamle tider. Du kan da ikke udrydde dit eget folk? Du vil bruge vores fjender til at straffe os, men du er stadig vores redning. Du er jo en hellig Gud, som ikke kan tåle, at ondskaben får overhånd. Hvordan kan du tillade, at gudløse mennesker tilintetgør dem, som er bedre end dem selv? Vi bliver som havets fisk, som krybdyr uden en anfører. Fjenden vil fiske os op med kroge eller fange os i deres vod. Når de har fået en stor fangst, vil de juble over deres bedrift. De tilbeder deres vod og ofrer røgelse til deres net, for det er deres net, som har gjort dem rige og givet dem velstand i overflod. Herre, hvor længe får de lov at fiske? Hvor længe får de lov at udrydde andre folkeslag?