1. Mosebog 43:23-28
1. Mosebog 43:23-28 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Og Manden førte Mændene i Josefs Hus og gav dem Vand, og de toede deres Fødder; og han gav deres Asener Foder. Men de gjorde Gaven rede, indtil Josef kom om Middagen; thi de havde hørt, at de skulde faa Mad der. Og Josef kom ind i Huset, og de bare ham den Skænk, som de havde i deres Haand, ind i Huset, og de faldt ned for ham paa Jorden. Men han hilsede dem og sagde: Gaar det eders Fader, den gamle, vel, som I talede om? lever han endnu? De sagde: Det gaar din Tjener, vor Fader, vel, han lever endnu; og de bøjede sig og faldt ned for ham. Da opløftede han sine Øjne og saa Benjamin sin Broder, sin Moders Søn, og sagde: Er denne eders yngste Broder, som I talte til mig om? og han sagde: Gud være dig naadig, min Søn!
1. Mosebog 43:23-28 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
„Det skal I ikke være bekymrede over,” svarede husholderen. „Det må være jeres og jeres fars Gud, som har lagt dem oven i jeres sække. Vi har i alt fald fået betaling for det korn, I købte.” Så hentede han Simeon, hvorefter de alle blev lukket ind i Josefs hus og fik vand, så de kunne vaske støvet af deres fødder, mens æslerne blev fodret udenfor. Da de fik at vide, at de skulle spise der i huset, fik de travlt med at gøre deres gaver til Josef parat. Da Josef kom ind, gav de ham deres gaver og bøjede sig dybt med ansigtet til jorden. Josef spurgte dem, hvordan de havde haft det. „Og hvordan går det med jeres far – ham, I fortalte mig om? Han må være gammel! Lever han endnu?” „Ja,” svarede de, „han lever og har det godt.” Så bøjede de sig endnu en gang for Josef.