1. Mosebog 2:4-9
1. Mosebog 2:4-9 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Disse ere Himmelens og Jordens Oprindelser, der de skabtes, paa den Dag Gud Herren gjorde Jorden og Himmelen. Og alle Haande Buske paa Marken vare endnu ikke paa Jorden, og alle Haande Urter paa Marken vare endnu ikke fremspirede; thi Gud Herren havde ikke ladet regne paa Jorden, og der var intet Menneske til at dyrke Jorden. Og der opgik en Damp af Jorden og vandede al Jordens Overflade. Og Gud Herren dannede Mennesket af Støv af Jorden og blæste Livets Aande i hans Næse; og Mennesket blev til en levende Sjæl. Og Gud Herren plantede en Have udi Eden mod Østen og satte der Mennesket, hvilket han havde gjort. Og Gud Herren lod opvokse alle Haande Træer af Jorden, som vare lystelige at se til og gode til at æde af, og Livsens Træ midt i Haven og Kundskabens Træ paa godt og ondt.
1. Mosebog 2:4-9 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Da Gud skabte verden, var der først ingen grønne planter eller buske på jorden, for han havde endnu ikke ladet det regne. Der var heller ingen mennesker til at dyrke jorden. Men der vældede vand frem af jorden og vandede dens overflade. Så formede Gud et menneske af jorden og blæste livsånde i dets næsebor, så det blev et levende væsen. Gud havde plantet en have i Eden mod øst, og dér anbragte han nu det menneske, som han havde skabt. Gud havde plantet alle slags smukke træer i haven, træer med en mængde frugt. Midt i haven stod livets træ og træet, der giver kendskab til både godt og ondt.