1. Mosebog 17:1-9
1. Mosebog 17:1-9 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Og Abram var ni Aar og halvfemsindstyve Aar gammel, og Herren aabenbaredes for Abram og sagde til ham: Jeg er den almægtige Gud, vandre for mit Ansigt og vær fuldkommen! Og jeg vil gøre min Pagt imellem mig og imellem dig og formere dig saare meget. Da faldt Abram paa sit Ansigt, og Gud talede med ham og sagde: Hvad mig angaar, se, min Pagt er med dig, og du skal vorde mange Folks Fader. Og dit Navn skal ikke ydermere kaldes Abram, men dit Navn skal være Abraham; thi jeg har gjort dig til mange Folks Fader. Og jeg vil gøre dig saare meget frugtbar og gøre dig til Folk, og Konger skulle udgaa af dig. Og jeg vil oprette min Pagt imellem mig og imellem dig, og imellem dit Afkom efter dig, i deres Slægter, til en evig Pagt, til at være en Gud for dig og dit Afkom efter dig. Og jeg vil give dig og dit Afkom efter dig det Land, som du er fremmed udi, det hele Kanaans Land, til en evig Ejendom, og jeg vil være dem en Gud. Og Gud sagde til Abraham: Og du skal holde min Pagt, du og dit Afkom efter dig, i deres Slægter.
1. Mosebog 17:1-9 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Da Abram var 99 år gammel, viste Herren sig for ham og sagde: „Jeg er den almægtige Gud! Adlyd mig og gør, hvad der er rigtigt. Jeg opretter en pagt med dig. Jeg lover dig, at dine efterkommere skal blive umådelig talrige.” Abram bøjede sig med ansigtet mod jorden i ærefrygt, og Gud fortsatte: „Dette er mit pagtsløfte til dig: Du skal blive far til mange folkeslag. Jeg vil også give dig et andet navn. Du skal ikke længere hedde Abram, men Abraham, for du skal blive far til mange folkeslag. Mange folk vil se dig som deres far, og konger skal nedstamme fra dig. Denne pagt skal fortsætte fra slægt til slægt – til evig tid. Jeg vil altid være din Gud og dine efterkommeres Gud. Dette Kanaʼans land, hvor du nu bor som fremmed, giver jeg til dig og dine efterkommere for evigt, og jeg vil være deres Gud. Men du skal holde din del af pagten. Det gælder både dig og dine efterkommere fra slægt til slægt