Ezekiels Bog 46:16-24
Ezekiels Bog 46:16-24 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Saa siger den Herre, Herre: Naar Fyrsten giver nogen af sine Sønner en Gave, saa er det dennes Arv, hans Sønner skal det tilhøre; det er deres Ejendom til Arv. Men naar han giver en af sine Tjenere en Gave af sin Arv, da skal det høre denne til indtil Frihedsaaret og da komme til Fyrsten igen; kun hans Sønner skal den Arv, enhver faar, tilhøre. Og Fyrsten skal ikke tage af Folkets Arv, saa at han fortrænger dem fra deres Ejendom; af sin egen Ejendom skal han lade sine Sønner arve, for at ikke mit Folk skal adspredes og nogen komme bort fra sin Ejendom. Og han førte mig ad Indgangen, som var ved Siden af Porten, hen til de hellige Celler, som vare for Præsterne, og som vendte imod Nord; og se, der var en Plads ved den yderste Ende, imod Vesten. Og han sagde til mig: Dette er den Plads, hvor Præsterne skulle koge Skyldofferet og Syndofferet, hvor de skulle bage Madofferet for ikke at bære det ud til den ydre Forgaard, saa at de hellige Folket. Og han førte mig ud i den ydre Forgaard og lod mig gaa forbi de fire Hjørner i Forgaarden, og se, der var en Indhegning i hvert Hjørne af Forgaarden. I de fire Hjørner af Forgaarden var der lukkede Indhegninger, fyrretyve Alen i Længden og tredive Alen i Bredden; alle fire Hjørneindhegninger havde samme Maal. Og der var en muret Ring trindt omkring i dem, trindt omkring for dem alle fire; og der var Kogesteder gjorte neden under de murede Ringe trindt omkring. Og han sagde til mig: Dette er Kokkenes Hus, hvor Husets Tjenere skulle koge Folkets Slagtoffer.
Ezekiels Bog 46:16-24 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Herren, jeres Gud, siger: „Hvis regenten forærer et stykke af sin jord til en af sine sønner, skal jordstykket for altid tilhøre sønnen og hans efterkommere. Men hvis han forærer et stykke jord til en af sine tjenere, må tjeneren kun råde over jorden indtil frigivelsesåret. Derefter skal jorden atter tilhøre regenten. Kun de gaver, som regenten giver sine egne sønner, skal forblive i sønnernes eje. En regent må aldrig tiltvinge sig andres ejendom. Hvis han vil forære sine sønner noget jord, skal det tages af hans egen jord. Ingen i mit folk må tvinges bort fra deres ejendom.” Derefter førte manden mig hen til indgangen til præsternes værelser i den nordlige del af den ydre forgård. Indgangen lå vest for den nordlige port ind til den indre forgård. Han viste mig det område, som lå mellem vestmuren og bygningen med værelserne og sagde til mig: „Her kan præsterne koge kødet fra skyldofrene og syndofrene og bage brød af melet fra afgrødeofrene, så de ikke skal bære de hellige offergaver tværs over den ydre forgård og risikere, at folket kommer i nærheden af det hellige.” Derpå førte han mig rundt i den ydre forgård. I hvert af forgårdens fire hjørner var der et indhegnet rum, som var 20 m langt og 15 m bredt. De var alle lige store. Hele vejen rundt langs muren var der ligesom en hylde af sten med ildsteder foran på jorden. Han forklarede mig, at disse køkkenrum skulle tempeltjenerne bruge, når de kogte kødet fra folkets slagtofre.