Ezekiels Bog 32:1-32
Ezekiels Bog 32:1-32 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Og det skete i det tolvte Aar, i den tolvte Maaned, paa den første Dag i Maaneden, at Herrens Ord kom til mig saaledes: Du Menneskesøn! opløft et Klagemaal over Farao, Kongen af Ægypten, og sig til ham: Du blev lignet med en ung Løve iblandt Folkene, men du var som en Drage i Havet, du brød frem i dine Strømme, og plumrede Vandene med dine Fødder og trampede i deres Strømme. Saa siger den Herre, Herre: Derfor vil jeg udbrede mit Garn over dig ved en Forsamling af mange Folkeslag, og de skulle trække dig op i mit Vod. Og jeg vil kaste dig op paa Landet og slænge dig hen oven paa Marken; og jeg vil lade alle Himmelens Fugle sætte sig paa dig og mætte de vilde Dyr paa hele Jorden af dig. Og jeg vil kaste dit Kød paa Bjergene og fylde Dalene med din store Krop. Og jeg vil væde Landet med, hvad der udstrømmer af dig, med dit Blod, indtil Bjergene, og Flodsengene skulle blive fulde af dig. Og naar jeg udslukker dig, vil jeg bedække Himmelen og formørke dens Stjerner; Solen vil jeg bedække med en Sky, og Maanen skal ikke lade sit Lys skinne. Jeg vil lade alle klare Lys paa Himmelen formørkes for din Skyld, og jeg vil lægge Mørke over dit Land, siger den Herre, Herre. Og jeg vil bedrøve mange Folks Hjerter, naar jeg bringer dit Fald ud iblandt Folkene, i de Lande, som du ikke har kendt. Og jeg vil gøre, at mange Folk skulle forfærdes over dig, og deres Konger skulle gyse saare over dig, naar jeg lader mit Sværd blinke for deres Ansigt; og de skulle bæve alle Øjeblikke, hver for sit Liv, paa dit Falds Dag. Thi saa siger den Herre, Herre: Kongen af Babels Sværd skal komme over dig. Jeg vil lade din Hob falde for de vældiges Sværd, for dem, som alle sammen ere de forfærdelige iblandt Folkene; og de skulle ødelægge Ægyptens Stolthed, at al dets Hob skal gaa til Grunde. Og jeg vil ødelægge alt dets Kvæg, at det ej bliver ved de mange Vande, og dem skal intet Menneskes Fod mere plumre; og heller intet Dyrs Klove skulle plumre dem. Da vil jeg lade deres Vande klare sig og lade deres Floder flyde som Olie, siger den Herre, Herre, naar jeg gør Ægyptens Land til en Ødelæggelse, og Landet bliver øde for det, som det er fuldt af, naar jeg slaar alle dets Indbyggere; og de skulle fornemme, at jeg er Herren. Det er et Klagemaal, og man skal synge det, Hedningernes Døtre skulle synge det; over Ægypten og over al dets Hob skulle de synge det, siger den Herre, Herre. Og det skete i det tolvte Aar, paa den femtende Dag i Maaneden, da kom Herrens Ord til mig, saaledes: Du Menneskesøn! istem en Sørgesang over Ægyptens Hob, og lad den fare ned, den og Døtrene af herlige Folkefærd, til Underverdenens Land, til dem, som nedfare i Hulen. Hvem overgaar du i Dejlighed? far ned, læg dig ved de uomskaarne! Midt iblandt dem, som ere ihjelslagne ved Sværd, skulle de falde; Sværdet er givet, trækker det ned med alle dets Hobe! De vældiges Fyrster tale om ham midt fra Dødsriget, med hans Hjælpere; de ere nedfarne, de ligge der, de uomskaarne, ihjelslagne med Sværd. Der er Assur og al dets Forsamling, trindt omkring ham ere deres Grave, alle sammen ere de ihjelslagne, de, som faldt ved Sværd; dets Grave ere lagte i Hulens nederste Dyb, og dets Forsamling er trindt omkring dets Grav; de ere alle ihjelslagne, faldne ved Sværd, de, som voldte Forskrækkelse i de levendes Land. Der er Elam og al dets Hob trindt omkring i dets Grav; alle sammen ere de ihjelslagne, de, som faldt ved Sværd, hvilke som uomskaarne fore ned til Underverdenens Land og havde voldt Forskrækkelse for sig i de levendes Land, og de bære deres Skændsel iblandt dem, som fare ned i Hulen. Man har givet det Leje midt iblandt de ihjelslagne, iblandt al dets Hob, trindt omkring ham ere deres Grave; alle ere de uomskaarne, ihjelslagne ved Sværd; thi Forskrækkelse for dem var udbredt i de levendes Land, og de bære deres Skændsel iblandt dem, som fare ned i Hulen, midt iblandt de ihjelslagne er han lagt. Der er Mesek, Tubal og al dets Hob, trindt omkring ham ere deres Grave; alle ere de uomskaarne, ihjelslagne med Sværd, thi de have voldet Forskrækkelse for sig i de levendes Land. Men de ligge ikke ved de Helte, som ere faldne af de uomskaarne, hvilke nedfore til Dødsriget med deres Krigsvaaben og fik deres Sværd lagte under deres Hoveder; deres Misgerninger ere komne over deres Ben; thi de vare en Forskrækkelse for Heltene i de levendes Land. Og du! du skal sønderknuses midt iblandt de uomskaarne og ligge ved dem, som ere ihjelslagne ved Sværd. Derhen kom Edom, dets Konger og alle dets Fyrster, som trods deres Styrke ere lagte hos dem, som ere ihjelslagne med Sværd; de ligge ved de uomskaarne og ved dem, som nedfare i Hulen. Derhen kom alle de ypperste Mænd af Norden og alle Zidonier, som fore ned til de ihjelslagne og bleve beskæmmede, uagtet de havde voldet Forskrækkelse formedelst deres Styrke, og de ligge som uomskaarne ved dem, som ere ihjelslagne ved Sværd, og bære deres Skændsel iblandt dem, som nedfare i Hulen. Dem skal Farao se og trøste sig over hele sin Hob; ihjelslagen med Sværd er Farao og al hans Hær, siger den Herre, Herre. Thi jeg har ladet ham volde Forskrækkelse i de levendes Land; saa skal Farao og al hans Hob lægges midt iblandt de uomskaarne, iblandt dem, som ere ihjelslagne med Sværd, siger den Herre, Herre.
Ezekiels Bog 32:1-32 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
På den første dag i den 12. måned i det 12. år af vores eksil sagde Herren til mig: „Du menneske, syng en sørgesang for Egyptens konge: Du var som en løve blandt nationerne, som et uhyre fra havet fór du frem, piskede Nilens vande op og trampede bredderne til mudder. Men hør, hvad Herren, Israels Gud, siger til dig: Jeg fanger dig i mit fiskenet, sender min hær og trækker dig op, lader dig ligge på bredden og dø, slænger dig ud i den øde ørken, så himlens fugle slår ned på dig, og jordens rovdyr mættes med dit kød. Jeg spreder dit kød ud over bjergene, kaster dine knogler i dalenes kløfter. Jeg lader jorden drikke dit blod, og bjergenes kløfter fyldes deraf. Når dommens dag rammer dig, tildækker jeg himlens stjerner. Solen bliver gemt bag sorte skyer, og månens lys forsvinder. Jeg slukker alle himlens lys, så hele dit land opsluges af mørke. Rygtet om din skæbne vil nå ud til lande, som du aldrig har set eller hørt om, og folkene dér vil fyldes af frygt. Mange folkeslag bliver lammet af rædsel, og deres konger ryster af skræk, når de ser, hvordan jeg svinger mit sværd og lader det ramme dig med frygtelig kraft. For det er, hvad Herren, Israels Gud, siger: Babyloniens konges sværd skal ramme dig. Jeg sender verdens mægtigste hær imod dig, den er berømt for sin grusomhed. Den raserer det, du er allermest stolt af, og udrydder både folk og husdyr. Kvæget, der græsser langs floden, bliver udryddet. Ingen hove skal længere mudre vandet til, ingen menneskefødder forstyrre flodens ro. Nilens vand bliver klart og gennemsigtigt, floden skal flyde som olivenolie, siger Herren, Israels Gud. Når jeg lægger dit land øde og udrydder din befolkning, da vil folk indse, at jeg er den sande Gud. Da skal denne klagesang synges. Alle folkeslag skal stemme i og sørge over Egyptens skæbne, siger Herren, Israels Gud.” På den 15. dag i samme måned sagde Herren til mig: „Du menneske, sørg over Egypten, for jeg styrter landet ned i dødsriget sammen med andre, mægtige nationer. Du Egypten, er du mon bedre end de andre? Kom ned og lig blandt de andre gudløse! Egypterne skal dø som alle andre. Sværdet er draget og vil ramme dem alle. Dødsrigets helte tager imod dem med skadefryd, giver dem plads iblandt alle de faldne. ‚Nu er de gudløse egyptere faldet,’ råber de. ‚Heltene er pludselig blevet så tavse.’ Der ligger Assyriens mægtige fyrster. Alle blev dræbt, de faldt for sværdet. De ligger i dødsrigets inderste kroge. Skønt de spredte rædsel på jorden, endte dog alle som offer for sværdet. Elams mægtige konger er der, omgivet af deres faldne krigere. Alle blev dræbt, de faldt for sværdet. I live spredte de rædsel omkring sig. Nu ligger de mellem de andre gudløse. Deres skæbne blev som alle andres. Blandt dødsrigets dræbte fik de et hvilested, omgivet af deres faldne krigere. Alle de gudløse segnede for sværdet, for de spredte rædsel i de levendes land. Nu må de bide skammen i sig, for de faldt selv for sværdet til sidst. Der ligger Mesheks og Tubals fyrster, omgivet af deres faldne krigere. I live spredte de rædsel omkring sig. Nu ligger de mellem de andre gudløse. De ligger ikke blandt de gamle helte, som fik en ærefuld begravelse og fik deres våben med i dødsriget, sværdet under hovedet og skjoldet over kroppen, for de spredte rædsel i de levendes land. Egypten, dine krigere må ligge mellem de gudløse, side om side med alle de andre dræbte. Der ligger Edoms konger og fyrster, som fik deres grav blandt de slagne, blandt de gudløse, der endte i døden. Alle nordens fyrster ligger slagne dernede, side om side med folkene fra Sidon. Alle de gudløse segnede for sværdet. De spredte skræk og rædsel omkring sig, men nu må de bide skammen i sig sammen med de andre gudløse i graven. Når egypterkongen ender på det sted, kan han se på de andre og trøste sig med, at han ikke er den eneste, der tabte en krig. Egypterkongen og hele hans hær spredte skræk og rædsel i de levendes land. Nu ligger han blandt de gudløse og dræbte, der faldt for sværdet, siger Herren, Israels Gud.”