Ezekiels Bog 22:1-16
Ezekiels Bog 22:1-16 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Herren sagde til mig: „Du menneske, døm Jerusalem, den morderiske by. Oprems folkenes synder. Giv byen følgende budskab fra mig: Du har selv bragt straffen over dig ved at myrde uskyldige mennesker, og du har gjort dig uren ved at fremstille og dyrke afskyelige afgudsbilleder. Du er skyldig, Jerusalem, og du er selv årsag til din ulykke. Nu er tiden inde til, at du får din straf. Jeg vil ramme dig så hårdt, at alle andre folkeslag vil se ned på dig. Alle nationer, både nære og fjerne, skal håne dig for dit indre kaos og din afgudsdyrkelse. Israels ledere misbruger deres magt til vold og mord. Byens indbyggere er respektløse over for forældre, undertrykker de fremmede og mishandler enker og faderløse. De ringeagter mine love og min helligdom, og de ignorerer mine sabbatsdage. Folk arresteres og dømmes til døden på grundlag af sladder. Som en del af jeres afgudsdyrkelse holder I fester og begår al slags umoral rundt omkring på offerhøjene. Nogle mænd har seksuelt samvær med deres mor eller stedmor, eller med en kvinde, som har menstruation. Mange begår ægteskabsbrud, og nogle går i seng med en svigerdatter eller halvsøster. Korruptionen florerer i byen. Der er lejemordere, sortbørshandlere, pengeafpressere og profitmagere overalt. Men mig er der ingen, der skænker en tanke, siger Herren, Israels Gud. Men jeg gør ende på den strøm af undertrykkelse og mord, du har på samvittigheden, Jerusalem. Regnskabets time er kommet, og så vil det vise sig, om du stadig er lige kry og selvrådig. Jeg, Herren, har talt, og mit ord står ved magt. Jeg spreder jer ud blandt fremmede folkeslag og sætter en stopper for al den uretfærdighed, I har begået. I vil blive ydmyget for øjnene af hele verden, og derefter vil I erkende, at det er mig, der er jeres Gud.”
Ezekiels Bog 22:1-16 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Og Herrens Ord kom til mig saaledes: Og du Menneskesøn! vil du dømme, vil du dømme den blodskyldige Stad? ja, kundgør den alle dens Vederstyggeligheder! Og du skal sige: Saa siger den Herre, Herre: Det er en Stad, som udøser Blod i sin Midte, for at dens Tid skal komme, og som gør sig Afguder til at besmitte sig ved. Du er bleven skyldig ved dit Blod, som du har udøst, og har besmittet dig med de Afguder, som du har gjort, saa at du bragte dine Dage til at nærme sig og naaede dine Aar: Derfor har jeg gjort dig til Forhaanelse iblandt Hedningerne og til Spot for alle Landene. Baade de, som ere nær, og de, som ere langt fra dig, skulle spotte dig, du med det besmittede Navn og med den store Forstyrrelse! Se, Israels Fyrster, hver efter sin Arms Styrke, vare hos dig for at udøse Blod. Man ringeagtede Fader og Moder hos dig, man handlede med Vold imod den fremmede i din Midte, man forfordelte den faderløse og Enken hos dig. Du foragtede mine Helligdomme og vanhelligede mine Sabbater. Bagvadskere var der hos dig, paa det de kunde udøse Blod; og man holdt Maaltid paa Bjergene hos dig, man gjorde skændige Ting i din Midte. Man har blottet en Faders Blusel hos dig; man har krænket Kvinden i hendes Svaghed hos dig. Og man har bedrevet Vederstyggelighed med sin Næstes Hustru, og man har vanæret sin Sønnekone med Skændsel, og man har krænket sin Søster, sin Faders Datter, hos dig. De toge Skænk hos dig for at udøse Blod; du tog Aager og Overgivt og forfordelte din Næste ved Undertrykkelse, men mig glemte du, siger den Herre, Herre. Og se, jeg har slaaet mine Hænder sammen over din Vinding, som du har gjort dig, og for din Blodskyld, som er i din Midte. Mon dit Hjerte skal kunne holde Stand? mon dine Hænder skulle beholde Styrke paa de Dage, naar jeg vil handle med dig? jeg, Herren, jeg har talt det og vil gøre det. Og jeg vil adsprede dig iblandt Hedningerne og strø dig over Landene og bortskaffe din Urenhed fra dig. Og du skal være vanhelliget ved dig selv for Hedningernes Øjne og fornemme, at jeg er Herren.