2. Mosebog 34:10-14
2. Mosebog 34:10-14 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Og han sagde: Se, jeg vil gøre en Pagt; for hele dit Folk vil jeg gøre underfulde Ting, som ikke ere skabte i noget Land eller hos noget Folkefærd; og hele det Folk, som du er midt iblandt, skal se Herrens Gerning; thi den er forfærdelig, den som jeg skal gøre med dig. Hold du det, som jeg befaler dig i Dag, se, jeg vil uddrive for dig Amoriter og Kananiter og Hethiter og Feresiter og Heviter og Jebusiter. Forvar dig, at du ej gør Pagt med nogen Indbygger i det Land, til hvilket du kommer, paa det han ikke bliver til en Snare midt iblandt dig; men I skulle nedbryde deres Altere og sønderbryde deres Billeder og omhugge deres Astartebilleder; thi du skal ikke tilbede en anden Gud; thi Herren hedder nidkær, han er en nidkær Gud
2. Mosebog 34:10-14 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Herren svarede: „Jeg opretter en pagt med jer: For øjnene af jer vil jeg udføre undere så store, at noget lignende aldrig før er set på jorden, og hele Israels folk skal være vidne til de store gerninger, jeg vil gøre gennem jer. Jeres del af pagten er at adlyde mine befalinger. Så vil jeg bortdrive amoritterne, kanaʼanæerne, hittitterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne foran jer. Indgå ikke nogen form for fredsaftale med folkene i det land, I kommer til. Hvis de bliver boende iblandt jer, vil de føre jer på afveje. I skal rive deres altre ned, knuse deres stenstøtter, vælte deres Asherapæle og brænde deres afgudsbilleder. I må ikke tilbede nogen anden gud, for jeg er Herren, jeres Gud, og jeg forventer jeres fulde loyalitet. Jeg tåler ingen rivaler.