Esters Bog 2:1-23
Esters Bog 2:1-23 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Nogen tid senere havde kongens vrede fortaget sig. Han tænkte over, hvad Vashti havde gjort, og fortrød den lov, han havde udstedt. Da sagde kongens rådgivere: „Lad os finde nogle smukke unge piger til kongen. Vi foreslår, at kongen sender talentspejdere ud til rigets forskellige provinser og gennem dem udvælger de smukkeste kandidater til det kongelige harem i paladset i Susa. Eunukken Hegaj, der har opsyn med paladsets kvinder, skal sørge for at give dem skønhedspleje, hvorefter kongen kan vælge den pige, han synes bedst om, som dronning Vashtis efterfølger.” Kongen syntes godt om rådgivernes forslag og gjorde, som de havde sagt. Blandt de ansatte i paladset var der en jøde ved navn Mordokaj. Han var fra Benjamins stamme, søn af Jair, der var søn af Shimi, som var søn af Kish. Kish var en af de jøder, der efter Jerusalems ødelæggelse var blevet taget til fange af kong Nebukadnezar og ført i landflygtighed i Babylonien sammen med kong Jekonja af Juda og mange andre. Mordokaj havde en smuk, ung kusine ved navn Ester – med det jødiske navn Hadassa. Efter hendes forældres død havde Mordokaj adopteret hende og opdraget hende som sin egen datter. Da nu kongen søgte efter smukke piger, blev Ester sammen med mange andre ført til paladset i Susa. Hegaj blev så betaget af Ester, at han satte alt ind på at gøre hende så smuk som mulig. Han begyndte straks på hendes skønhedskur og gav hende bedre mad end nogen af de andre piger. Han stillede syv af de bedste hofdamer til hendes rådighed og gav hende det flotteste værelse i kvindernes fløj. Ester fortalte ikke til nogen, at hun var jøde, for det havde hendes plejefar forbudt hende. Hver dag lagde Mordokaj vejen forbi kvindernes fløj for at høre, hvordan det gik med Ester. Pigernes skønhedspleje varede et helt år og bestod af seks måneders behandling med myrraolie og seks måneders behandling med forskellige salver og skønhedsmidler. Når en pige således havde gennemgået et års skønhedskur, blev hun sendt ind til kongen. Den dag hun forlod kvindernes fløj og gik ind til kongen, måtte hun selv udvælge det tøj og de smykker, hun ønskede. Pigen tilbragte så en nat hos kongen, hvorefter hun næste morgen blev ført til den fløj, hvor kongens medhustruer boede. Der blev hun overgivet i eunukken Shaʼashgazʼ varetægt. Her skulle hun så bo fremover og kom ikke ind til kongen igen – medmindre han sendte bud efter hende. Da det blev Esters tur til at komme ind til kongen, lyttede hun til Hegajs råd og klædte sig sådan, som han foreslog, og alle beundrede hendes skønhed. Så blev Ester ført ind til kong Xerxes – det var i den tiende måned i kongens syvende regeringsår – og han blev så forelsket i hende, at han satte dronningekronen på hendes hoved og udnævnte hende til dronning i stedet for Vashti. For at markere sin glæde udråbte han dagen som en national helligdag, og til ære for Ester holdt han en stor fest for sine embedsmænd og hoffolk. Han uddelte også gaver med en rundhåndethed, der passer sig for en stor monark. Alle pigerne blev efterhånden overflyttet til medhustruernes fløj. Ester havde stadig ikke røbet sin jødiske herkomst, sådan som Mordokaj havde pålagt hende. Hun blev nemlig ved med at følge hans råd, selv efter at hun var blevet dronning. Mordokaj hørte til de dommere, som sad og afgjorde mindre retssager i portrummet i kongens palads. En dag, mens han sad der, blev han klar over, at to af portvagterne, Bigtan og Teresh, var vrede på kongen og ventede på en anledning til at myrde ham. Det fortalte Mordokaj straks til dronning Ester, som sagde det videre til kongen. Sagen blev straks undersøgt, og de to skyldige mænd blev henrettet ved hængning. Mens kongen så på det, blev det hele derefter nedskrevet i rigets krønikebog.
Esters Bog 2:1-23 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Efter disse Begivenheder, der Kong Ahasverus's Harme var stillet, kom han Vasthi i Hu, og hvad hun havde gjort, og hvad der var besluttet over hende. Da sagde Kongens Folk, som tjente ham: Man oplede til Kongen unge Jomfruer, dejlige af Anseelse, og Kongen beskikke Befalingsmænd i alle sit Riges Landskaber, at de samle alle unge Jomfruer, som ere dejlige af Anseelse, til Borgen Susan, til Kvindernes Hus, under Hegajs, Kongens Kammertjeners, Haand, som tager Vare paa Kvinderne, og man give dem de Ting, som høre til deres Renselse; og den unge Pige, som synes at være god for Kongens Øjne, hun vorde Dronning i Vasthis Sted! Og dette Ord syntes godt for Kongens Øjne, og han gjorde saa. Der var en jødisk Mand i Borgen Susan, hvis Navn var Mardokaj, en Søn af Jair, der var en Søn af Simei, en Søn af Kis, en benjaminitisk Mand, som var bortført fra Jerusalem med de Fanger, som bleve bortførte med Jekonia, Judas Konge, hvem Nebukadnezar, Kongen af Babel, lod bortføre. Og han var Fosterfader til Hadassa, det er Esther, hans Farbroders Datter, thi hun havde hverken Fader eller Moder; og den unge Pige var skøn af Skikkelse og dejlig af Anseelse, og der hendes Fader og hendes Moder døde, da tog Mardokaj hende til sig som Datter. Og det skete, der Kongens Ord og hans Bud bleve hørt, og der mange unge Piger bleve samlede til Borgen Susan under Hegajs Haand, blev og Esther tagen til Kongens Hus, under Hegajs Haand, som tog Vare paa Kvinderne. Og den unge Pige syntes god for hans Øjne og fik Yndest for hans Ansigt; derfor hastede han med at give hende de Ting, som hørte til hendes Renselse, og de Maaltider, hun skulde have, og med at give hende de syv udsete Piger af Kongens Hus, og han lod hende med hendes Piger flytte til det bedste Sted i Kvindernes Hus. Esther havde ikke givet sit Folk og sin Slægt til Kende; thi Mardokaj havde befalet hende, at hun ikke skulde give det til Kende. Og Mardokaj gik daglig foran Forgaarden ved Kvindernes Hus for at faa at vide, om det gik Esther vel, og hvad der skulde ske med hende. Og naar Raden kom for hver Pige, at hun skulde gaa ind til Kong Ahasverus, efter at der i tolv Maaneder var sket med hende efter Forskriften angaaende Kvinderne — thi saa lang Tid medgaar der til deres Renselse, nemlig seks Maaneder med Olie af Myrra, og seks Maaneder med kostelige Urter og andre Ting, som høre til Kvindernes Renselse — naar da den unge Pige gik ind til Kongen, blev alt, hvad hun sagde, givet hende, at hun dermed gik fra Kvindernes Hus ind i Kongens Hus. Hun gik ind om Aftenen, og om Morgenen gik hun tilbage til Kvindernes andet Hus under Saasgas, Kongens Kammertjeners, Haand, hans, som tog Vare paa Medhustruerne; hun maatte ikke komme mere til Kongen, uden Kongen havde Lyst til hende, og hun blev kaldet ved Navn. Og der Raden kom til Esther, Abihajls, Mardokajs Farbroders, Datter, som denne havde taget til sig som Datter, at hun skulde gaa ind til Kongen, da krævede hun ingen Ting, uden hvad Hegaj, Kongens Kammertjener, som tog Vare paa Kvinderne, sagde; og Esther fandt Naade for alles Øjne, som saa hende. Og Esther blev tagen til Kong Ahasverus til hans kongelige Hus i den tiende Maaned, det er Thebet Maaned, i hans Regerings syvende Aar. Og Kongen elskede Esther fremfor alle Kvinderne, og hun fik Naade og Miskundhed for hans Ansigt fremfor alle Jomfruerne, og han satte den kongelige Krone paa hendes Hoved og gjorde hende til Dronning i Vasthis Sted. Og Kongen gjorde alle sine Fyrster og sine Tjenere et stort Gæstebud, det var Esthers Gæstebud, og han skænkede Landskaberne Hvile og uddelte Gaver efter Kongens Formue. Og der Jomfruerne samledes anden Gang, og Mardokaj sad i Kongens Port — Esther havde ikke givet sin Slægt, ej heller sit Folk til Kende, ligesom Mardokaj havde befalet hende; thi Esther gjorde efter Mardokajs Ord, ligesom da hun blev opfødt hos ham — i de samme Dage, som Mardokaj sad i Kongens Port, bleve to af Kongens Kammertjenere, Bigtan og Theres, af dem, som holdt Vagt ved Dørtærskelen, vrede og søgte at lægge Haand paa Kong Ahasverus. Og den Sag blev bekendt for Mardokaj, og han gav Dronning Esther den til Kende, og Esther sagde Kongen det i Mardokajs Navn. Og Sagen blev undersøgt og funden rigtig, og de bleve begge hængte paa et Træ, og det blev skrevet i Krønikebogen for Kongens Ansigt.