Prædikerens Bog 9:1-18

Del

Prædikerens Bog 9:1-18 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

Jeg tænkte dybt og længe for at forstå det. Til sidst måtte jeg erkende, at selv de retskafne og vise menneskers liv er i Guds hånd. Der er ingen, der ved, hvilken skæbne der venter dem, om de kommer til at opleve lykke eller ulykke. Alle er i samme båd, retskafne og syndere, gode og onde, religiøse og ikke-religiøse, gudfrygtige og gudsbespottere. Den samme skæbne venter alle, hvad enten det er gode mennesker eller syndere, hvad enten de gør deres bedste for at tjene Gud eller ej. Det er det, der gør menneskelivet så meningsløst. Det er grunden til, at mennesker ikke tager deres ondskab så tungt, men fremturer i deres vanvid, indtil døden indhenter dem. Når døden indtræffer, er alt håb ude. Det er altså bedre at være en levende hund end en død løve. De, der lever, ved i det mindste, at de skal dø, hvorimod de døde er uden bevidsthed. De kan ikke se frem til nogen belønning, og man glemmer dem hurtigt. Deres kærlighed, had og lidenskaber er for længst forbi. De er udenfor livets arena. Nyd derfor nuet og øjeblikket. Spis, drik og vær glad, for det er helt i orden i Guds øjne. Tag bare det fine tøj på og gør dig klar til fest. Lev lykkeligt med den kvinde, du elsker, i det korte liv, som gives dig på jorden. Nyd livets glæder, for det er lønnen for dit slid og slæb. Hvad du end har for, så gør det helhjertet. Husk, at når du dør, ophører dine planer og dit arbejde, din kundskab og din visdom. Der er en anden ting, jeg har lagt mærke til: Det er ikke altid den hurtigste, der i sidste ende vinder løbet, og det er ikke altid den stærkeste, der går sejrende ud af kampen. Den vise er ikke altid mæt, den dygtige ikke nødvendigvis rig, og den bedste ikke sikker på forfremmelse. Livet er et spil af tilfældigheder, et spørgsmål om rette tid og sted. Ingen ved, hvornår modgang sætter ind. Som fisken fanges i nettet og fuglen i fælden, er det menneskets lod at rammes af uventede ulykker. Her er et andet eksempel på visdom, som gjorde et stort indtryk på mig: Der var en lille by med ganske få indbyggere. En mægtig konge gik imod byen med sin hær, belejrede den og byggede angrebsramper omkring den. I byen boede der en fattig mand, som ingen regnede for noget. Men han var klog, og takket være hans visdom blev byen reddet. Da indså jeg, at visdom er vigtigere end magt, men hvis den vise samtidig er fattig, ser man gerne ned på ham, og hans råd bliver sjældent værdsat. Et stille ord fra en vismand er mere værd end en tåbelig herskers råben. Visdom har større indflydelse end våbenmagt, men en enkelt synder kan ødelægge meget godt.

Prædikerens Bog 9:1-18 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)

Thi alt dette har jeg lagt mig paa Hjerte, og det for at udgrunde det alt sammen, at de retfærdige og de vise og deres Gerninger ere i Guds Haand; om det er Kærlighed eller Had, ved intet Menneske; alt ligger for deres Ansigt. Alt er ens for alle; det samme hændes den retfærdige og den ugudelige, den gode og den rene og den urene, og den, som ofrer, og den, der ikke ofrer; som den gode, saa gaar det Synderen, den, som sværger, gaar det som den, der frygter for Ed. Ondt iblandt alt det, som sker under Solen, er dette: At det samme hændes alle; og tillige er Menneskens Børns Hjerte fuldt af Ondskab, og der er Daarskaber i deres Hjerte, saa længe de leve, og derefter fare de til de døde. Thi hvo er den, som kan undtages? om alle dem, som leve, er der Haab; thi en levende Hund er bedre end en Løve, som er død; thi de levende vide, at de skulle dø; men de døde vide ikke noget, og de have ingen Løn ydermere; men deres Ihukommelse er glemt. Baade deres Kærlighed og deres Had og deres Avind er forlængst forsvunden, og de have i al Evighed ingen Del ydermere i alt det, som sker under Solen. Gak hen, æd dit Brød med Glæde og drik din Vin med et godt Mod; thi Gud har forlængst Behag i dine Gerninger. Lad dine Klæder altid være hvide, og lad Olie ikke fattes paa dit Hoved! Nyd Livet med en Hustru, som du elsker, alle dine Forfængeligheds Levedage, som Gud har givet dig under Solen, alle dine Forfængeligheds Dage; thi det er din Del af Livet og af dit Arbejde, som du arbejder med under Solen. Alt hvad din Haand formaar at gøre med din Kraft, gør det; thi der er hverken Gerning eller Tanke eller Kundskab eller Visdom i Dødsriget, hvor du farer hen. Jeg vendte tilbage og saa under Solen, at Løbet ikke er i de lettes Magt, og Krigen ikke i de vældiges, og ej heller Brødet i de vises, og ej heller Rigdommen i de forstandiges, og ej heller Gunst i de kløgtiges; thi Tid og Hændelse ramme dem alle. Thi Mennesket ved heller ikke sin Tid, saa lidt som Fiskene, der fanges i det slemme Garn, og saa lidt som Fuglene, der fanges i Snaren; som disse, saa blive Menneskens Børn besnærede til Ulykkens Tid, eftersom den falder hastelig over dem. Ogsaa dette saa jeg som Visdom under Solen, og den syntes mig stor: Der var en liden Stad og faa Folk i den; og der kom en mægtig Konge imod den og omringede den og byggede store Belejringsværker om den; og han fandt derudi en fattig, viis Mand, og denne reddede Staden ved sin Visdom; men intet Menneske kom denne fattige Mand i Hu. Da sagde jeg: Visdom er bedre end Styrke; men den fattiges Visdom er foragtet, og hans Ord blive ikke hørte. De vises Ord, hørte i Ro, ere bedre end Herskerens Skrig iblandt Daarer. Bedre er Visdom end Stridsvaaben; og een Synder kan fordærve meget godt.