Prædikerens Bog 1:2-8
Prædikerens Bog 1:2-8 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Der er ingen mening, livet er uden mening. Det hele er meningsløst. Hvad får man ud af al sin møje? Alt det, man her i livet må døje? Generationer kommer og går, men verden kører videre og består. Solen står op, og solen går ned dag efter dag i uendelighed. Vinden blæser mod syd og skifter om i nord, det hele kører rundt, men ændrer ikke spor. Floder hælder vand i havet uden stop, alligevel bliver havet aldrig fyldt op. Vandet fordamper og kommer tilbage til floden, sådan kører det bare rundt på hele kloden. Alting er så kedsommeligt, fordi det er så forudsigeligt. Det er altid det samme, man ser, altid det samme, man hører.
Prædikerens Bog 1:2-8 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Forfængeligheders Forfængelighed! sagde Prædikeren, Forfængeligheders Forfængelighed, alt sammen Forfængelighed. aHvad Fordel har Mennesket af al sin Møje, som han plager sig med under Solen? En Slægt gaar, og en Slægt kommer; men Jorden staar evindelig. Og Solen gaar op, og Solen gaar ned, og den higer hen til sit Sted, hvor den gaar op. Vinden gaar imod Sønden og drejer sig om imod Norden; den gaar frem, idet den vedbliver at dreje sig om, og til sine Kredse kommer Vinden tilbage. Alle Bække løbe i Havet, og Havet bliver ikke fuldt; til det Sted, fra hvilket Floderne løbe, derhen komme de tilbage for at løbe. Alt hvad man kunde nævne herom, vilde blive mat, ingen kunde udsige det; Øjet mættes ej af at se, og Øret fyldes ej af at høre.